Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
er her overtrukken med en Metalforing, der i varm Tilstand er
trukken paa Axlen. Lejerne ere Metalbøsninger med Lister af Pok-
kenholt, indlagte i Riller i Bøsningerne; Rillernes Tværsnit er svalehale-
formet, som det i Fig. 7 b fremstillede halve Tværsnit af Stævnrøret
udviser. For at hindre Listerne i at krybe ud af den agterste Bøsning,
fastskrues paa Agterkant af denne en Ring, som passer uden om Metal-
foringen paa Axlen, medens Forenden af Listerne i det forreste Leje
støde mod Bundringen i den i Stævnrørets Forende anbragte Pakdaase.
Denne skal hindre Vandet i at trænge ind i Skibet.
Da Ringen ved Stævnrørets Agterkant ikke slutter tæt, kan Sø-
vandet trænge ind i Stævnrøret og holde Slidfladerne kolde. Skulde
Gnidningen fremkalde stærk Varme, kan man lade Søvandet strømme
gjennem Stævnrøret ved at aabne Hanen paa en fra et Bælte i Pak-
daasens Bundring udgaaende Rørledning. Denne tjener ofte tillige som
Ledning for Mellemlejernes Afkølingsvand (§ 174).
I nyere Skibe foretrækker man ofte at lade Skrueaxlen uden Me-
talforing dreje i et Stævnrør. der er foret med hvidt Metal; Axlen maa
da smøres med Olie eller Talg, som trykkes ind i Stævnrøret med en
lille Haandpumpe. Søvandet hindres i at trænge ind i Stævnrøret ved
en paa Skrueaxlen anbragt Cedervallsk Pakring, som spænder mod
Stævnrørets Agterkant.
I Tvillingskrueskibe, der have en Axelledning paa hver Side af
Diametralplanet, ophører Stævnrøret ved Skibssiden, hvor Skrueaxlen
træder ud af den, og Axlens overhængende Del bæres da tæt foran for
Skruen af Axelbærerne (shaft bracket). Disse have to Arme ind til
Skibssiden, den ene visende nedefter, den anden opefter, som Fig. 10
nærmere udviser. Mellem Axelbæreren og Skibssiden anbringes uden om
Skrueaxlen i nogen Afstand fra denne et Skærmrør af Jærnplader; det
holder Varp o. 1. fra at blive fanget af Skrueaxlen.
Agten for Skruestævnen, eller i Tvillingskibene agten for Axelbærerne,
er Skrueaxlen konisk afdrejet til Skruenavet. En eller to Noter, tilpas-
sede halvt i Navet, halvt i Axlen, tvinge Skruen til at følge med Axlen,
og en Møtrik paa dennes Ende (Fig. 7 a) eller en Tværkile (Fig. 17)
holder Skruen paa Plads paa Axlen. Uden om Axelenden kan der være
fastskruet en Zinkhætte, som beskytter Jærnet i Skruens Nærhed mod
Tæring.
Enkeltskrueskibe have undertiden et Leje i forstævnen til Skrue-
axlen (Fig. XIV, 15). Lejet kan være forsynet med Pokkenholts Slid-
flader. Det giver en god Understøtning for Skruen, men paa den anden
Side kan man lide stort Havari ved Grundstødninger, naar Rorstævnen
først tager Grunden.
I den senere Tid anbringes ofte i Enkeltskrueskibe en Trykring