Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
141 (outer thrustring) udvendig paa Skruestævnen (Fig. XII, 17); den optager Drivtrykket, naar Skruen gaar frem, og bestaar af en Metalskive med indlagte Pokkenholts Slidflader. Maskinen behøver ikke at have noget Stopleje, men ved Kraver paa Axlen maa man sørge for Drivtrykkets Overførelse til Skibet, naar Skruen bakker. 166. Drivskruen (screw propeller). For at forstaa dennes Indretning, er det nødvendigt først at betragte den mathematiske Skrueflade. I Fig. XII, 15 er ABDC en retstaaende, cirkulær Cylinder, hvis Udfold- ning er Rektanglet ACEF. Grundfladens Omkreds er altsaa = AF. Vikles omkring Cylinderen en retvinklet Trekant AEF, hvis ene Kathele er = Grundfladens Omkreds, medens den anden Kathete = Cylinderens Højde AC, saaledes at den første Kathete følger Grundfladens Omkreds, vil Hypothenusen danne en Skruelime (screw line), som i Figuren er den dobbelt krumme Linie AHC. Trekanten kaldes Stigningstrekanten. Lader man en ret Linie, Frembringeren (generatric), glide langs Cylinde- rens Axe LL, idet den stadig holdes vinkelret paa denne Axe og tillige følger »Skruelinien som Ledelinie (directrix), beskriver Frembringeren en Skrueflade (screw surface), Skæres Cylinderen med et vilkaarligt Plan ST vinkelret paa Axen, vil det fra Begyndelsespunktet A afskaarne Stykke af Skruelinien være AP; Frembringeren vil i dette Punkt være fremstillet ved PM, hvis Pro- jektion LN i Grundfladens Plan er fremstillet ved OP2. Skrueliniens Længde maales paa Cylinderens Omkreds, Skruefladens Længde paa dens Axe. Skruefladens Længde mellem Planerne AB og ST er altsaa LM = pn, medens Skrueliniens Længde er Ap. Skrueliniens og Skrue- fladens Diameter og Axe er Cylinderens Diameter og Axe. Skrueliniens og Skruefladens Stigning (pitch) er det Stykke af Axen, Frembringeren maa følge for at gjøre en fuldstændig Omdrejning, altsaa AC = EF. Skrueliniens Vinkel (angle) er den Vinkel, Tangenten til Skruelinien ved det paagjældende Punkt danner med en Linie, som er parallel med Grundfladen og tangerer Cylinderen i samme Punkt. Denne Vinkel er i dette Tilfælde konstant og er = Stigningstrekantens Vinkel EAF. Skæres Skruefladen med en med den første koncentrisk Cylinder, f. Ex. Ax Dj Cx, bliver Skæringslinien en Skruelinie Aj Px Cj, hvis Længde a E bliver mindre, Stigningen EF den samme og Vinklen E a F større end den første Skruelinies. F a er den ny Cylinders Omkreds, Skruefladen bliver altsaa stejlere, jo nærmere man kommer Axen; ved denne er Skrueliniens Vinkel 90°. Undertiden er Frembringeren enkelt- eller dobbeltkrum, og den kan danne en mindre Vinkel end 90° med Axen: saadanne Frembringere beskrive skæve Skrueflader. 167. Nu til Dags bestaar Skruen af Skrueblade (screw blade), som