Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

— 142 — ere Dele af Skrueflader, anbragte tværs ud for hinanden paa Skruens Nav. Det vil af Grundfladens Plan i Fig. XII, 15 ses, at et Stykke af Skruefladen mellem to Stillinger af Frembringeren vil vise sig som en Cirkelsektor UOV. Dette Stykke Skrueflade danner et Blad, hvis Bredde ved Yderenden vil være fremstillet ved’ e g og paa den indre Cylinder ved ex gt. Fig. 11 fremstiller den almindelige Skrue (common screw). Set fra Enden, Skruens I vær projektion, have Bladene Form af Cirkelsektorer, set fra Siden, Skruens Sideprojektion, af Rektangler. Er ab og cd Skæ- ringslinierne mellem det ene Blads Skrueflade, som altid er Skruens Agterflade, og to med Skraeaxlen koncentriske Cylindre, ville Bladsnit- tene have den i Sideprojektionen viste Form og Beliggenhed. Figuren viser, hvorledes Bladsnittene nærme sig mere og mere til at staa paral- lele med Axen, jo nærmere de ligge denne. Bladets aftagende Tykkelse fra Navet til Bladets Yderende vil fremgaa af det paa det øverste Blad viste Snit gjennem Bladets Midtlinie (Fig. 11 b). Skruen har i Reglen 4 Blade, sjældnere 3; tobladede Skruer findes kun i Skibe med Sejlkraft. Ved Skruens Diameter förstaas Diameteren af den Cirkel, Skrue- bladenes Yderender, Bladtippene (tip of blade), beskrive. Skruens Stig- ning er den Vejlængde, Skruen under en Omdrejning vilde vinde frem, dersom den arbejdede i en fast Møtrik. Bladene have altid ens Stigning, men denne kan være forskjellig paa hvert Blad (se nedenfor). Skruens Længde er Afstanden mellem to paa Axen vinkelrette Planer, som berøre Skruebladenes yderste Punkter. Skruens Diskareal (disc) er Arealet af den Cirkel, Bladtippene beskrive. Skruens udfoldede Areal (expanded area) er Arealet af Skruebladenes udfoldede Overflade, maalt paa Bladets Agterflade. Skruens førende Kant (leading edge) er den Kant af Skrue- bladet, som skærer ind i Vandet, medens Skruen slipper dette ved den følgende Kant (following edge). Skruen er højreskaaren (right handed), naar dens Blade fra deres øverste Stilling dreje til højre under Frem- bevægelsen, og man tænker sig staaende agten for Skibet med Ansigtet vendt forefter. Gaar Skruen den modsatte Vej rundt, altsaa modsat Vi- serne paa et Uhr, er den venstreskaaren (lefthanded). Dersom Skruen arbejdede i en Masse, som ikke gav efter for dens Tryk, vilde den for hver Omdrejning drive Skibet frem en Vejlængde ■= Skruens Stigning, og Skibets Hastighed vilde blive den samme som Skruens Hastighed (speed of screw), hvorved förstaas Produktet af Skru- ens Stigning og Omdrejningsantallet i Minuttet. Da Vandet imidlertid giver efter og kastes agter efter, vil Skibets Hastighed blive mindre end Skruens; Forskjellen mellem dem kaldes Slippen (slip), som i Reglen ud- trykkes i Procent af Skruens Hastighed, saa at: Slippen - 100 ■ SkruensH^tighe^Skibets Jiastighed Skruens Hastighed ______'