Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
143
Er f. Ex Stigningen 11' 6", Omdrejningerne i Minuttet 111,3 og Skibets
Hastighed 10.60 Knob, bliver:
11.5 • 111,3 H- 2^^6080.
Slippen = 100-----------—————-----------------= 16,1 °/0
1J , O • 11 L, o
I Almindelighed ligger Slippen melletn 10 og 20 °/o (§ 218).
168. Skruebladenes Form er meget forskjellig. I Fig. XII, 12 er
vist den almindelige Skrues Bladform. For at formindske Rystelserne
er den førende Kants øverste Hjørne bortskaaret. I Fig. 13 bøjer Bladet
agterefter; i Fig. 14 har Bladet sin største Bredde omtrent ved Midten.
Fig. 17 viser Sideprojektionen af Griffith-Skruen, som har et stort Nav;
Bladene ere smalle ved Tippen og ved Rodsnittet (root section). Skrue-
bladenes Midtlinie bøjer forefter fra Bladmidten og ud til Bladtippen.
Denne Skrue benyttes nu hyppigst; men Skruebladenes Form afvige ofte
i Enkelthederne fra den i Figuren viste.
Den almindelige Skrue har konstant Stigning. I Fig. 16 er LL
Skruens Axe, LA en Frembringer og LACL et Blads Skrueflade. Lægges
et Plan gjennem LL og LA, vil ABC og Ax Bx Cx fremstille to Trekanter,
hvis Sider AB og Ax Bx bægge ere = LL, saa at Skruebladet har kon-
stant Stigning.
Man anvender hyppigst Skruer med forskjellig Stigning (variable
pitch). Skruer med voxende Stigning fra den førende til den følgende
Kant kaldes Skruer med krumme Bladsnit eller Skruer med forskjellig
periferial Stigning. Skruer med voxende Stigning fra Rodsnit til Bladtip
kaldes Skruer med vredne Blade eller Skruer med forskjellig radial Stigning.
Disse Skruer give et bedre Resultat end Skruer med konstant
Stigning.
Skruer med løse Blade have foranderlig Stigning (alterable pitch).
En saadan er vist i Fig. 17. Hovedfordelen ved løse Blade er, at man
kan paasætte nye, naar Skruens Blade ere knækkede, medens man ved
Skruer med Blade, der ere støbte i eet med Navet, maa skifte Skruen.
Bladene have en rund Rodende, som med Tapskruer befæstes til Navet.
Hullerne til Skruerne i Rodenden ere ovale, saa at Bladet kan drejes
lidt omkring Rodendens Axe, Stigningen altsaa formindskes eller forøges
lidt. Man er herved i Stand til efter Skibets første Prøvetur at dreje
Bladene og forandre Stigningen, dersom Prøvens Resultater gjøre dette
ønskeligt.
169. Skruen forfærdiges af Støbejærn, Gyclestaal eller Metal. Støbe-
jærns Skruer ere svagere, men betydelig billigere end andre Skruer.
Ligesom Skruer af Gydestaal fortæres Støbejærns Skruer hurtig: Tæ-
ringen, der er størst paa Skruens Forflade ved Bladtippene, skyldes
den Luft, som i en langstrakt Hvirvel følger med Skruen. Gydestaals