Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
144
Skruer kunne ligesom Metalskruer støbes med mindre Godstykkelser
end Støbejærns Skruer, hvad der forbedrer Skruens Virkningsgrad, idet
Hvirvelmodstanden, som opstaar ved Skruens Bevægelse gjennem Vandet,
bliver mindre. Dette er i endnu højere Grad Tilfældet med Skruer, der
ere forfærdigede af stærke Metalblandinger, som Aluminium-, Fosfor-,
eller Manganbronze og Delta Metal. Disse Skruer ruste ikke, men ere
dyre at anskaffe.
Skruenavet er i Reglen hult; det forfærdige» af samme Materiale
som Bladene.
Skruerne i Handelsskibe ere oftest højreskaarne.
I Tvillingskrueskibe benyttes Skruer af samme Form og Materiale
som i Enkeltskrueskibe. Skruerne anbringes tværs ud for hinanden,
noget foran for Korstævnen, med fornødent Spillerum mellem Skibssiden
og Skruedisken (Fig. XII, 10 b). De dreje udefter; den S. B’s Skrue er
altsaa bøjreskaaren, den B. B’s venstreskaaren.
I Orlogsskibe med fuld Sejlkraft findes Hejseskruer (lifting screw).
Skruen, der er tobladet, bæres i en Skrueramme (banjo frame), som med
Gier hejses op i Skruebrønden (screw well), for at Skruen ikke skal yde
Modstand mod Fremdrivning, naar Skibet er under Sejl. Forbindelsen
mellem Skruenavet og Skrueaxlen er saaledes indrettet, at Navet kan
slippe Axlen, naar Skruen stilles lodret og der løftes i Gierne.
I ældre Orlogsskibe med Sejlkraft er Skruen undertiden indrettet
til at. løbe frit rundt, naar Skibet er under Sejl. Man sparer da Bekost-
ningen ved Skruebrønden og det øvrige Hejseapparat agter, men den
fritløbende Skrue yder dog nogen Modstand mod Fremdrivning, selv om
Modstanden er mindre, end naar Skruen staar stille. Udløselige Skruer
anvendes derfor kun i Skibe, hvor Sejlkraft undtagelsesvis benyttes.
170. Hovedmaskinens Tilbehør. Dampledningerne. Gjennem det
i § 139 omtalte Hoveddamprør ledes Dampen fra Kjedlerne til Maskinen.
Lige ved Højtryksgliderkassen findes indskudt paa Hoveddamprøret et
Dampspjæld (throttle valve), hvormed Dampens Indstrømning til Cylin-
deren afpasses (Fig. VII, 1 a). Dampspjældet bestaar af en paa en Spin-
del anbragt elliptisk Metalskive, der kan lukke for eller formindske Dampens
Passage gjennem Spjældhuset, som ved Flanger samles til Hoveddamp-
røret og Gliderkassen (Fig. X, 20). Spindelens ene Ende er styret i et
Hul i Spjældhuset, dens anden Ende gaar gjennem en Pakdaase, og
bærer uden for denne en Arm, som ved Trækstænger er forbunden til
et Haandtag, hvormed Spjældet aabnes og lukkes fra Manøvrepladsen
(Fig. VI, 1 b og 1 c samt VII, 1 a).
Fig. X, 31 fremstiller et Hanespjæld. Spjældet har en buet
Yderflade, svarende til det cylindriske Spjældhus. Drejes Spjældet