Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
144 Skruer kunne ligesom Metalskruer støbes med mindre Godstykkelser end Støbejærns Skruer, hvad der forbedrer Skruens Virkningsgrad, idet Hvirvelmodstanden, som opstaar ved Skruens Bevægelse gjennem Vandet, bliver mindre. Dette er i endnu højere Grad Tilfældet med Skruer, der ere forfærdigede af stærke Metalblandinger, som Aluminium-, Fosfor-, eller Manganbronze og Delta Metal. Disse Skruer ruste ikke, men ere dyre at anskaffe. Skruenavet er i Reglen hult; det forfærdige» af samme Materiale som Bladene. Skruerne i Handelsskibe ere oftest højreskaarne. I Tvillingskrueskibe benyttes Skruer af samme Form og Materiale som i Enkeltskrueskibe. Skruerne anbringes tværs ud for hinanden, noget foran for Korstævnen, med fornødent Spillerum mellem Skibssiden og Skruedisken (Fig. XII, 10 b). De dreje udefter; den S. B’s Skrue er altsaa bøjreskaaren, den B. B’s venstreskaaren. I Orlogsskibe med fuld Sejlkraft findes Hejseskruer (lifting screw). Skruen, der er tobladet, bæres i en Skrueramme (banjo frame), som med Gier hejses op i Skruebrønden (screw well), for at Skruen ikke skal yde Modstand mod Fremdrivning, naar Skibet er under Sejl. Forbindelsen mellem Skruenavet og Skrueaxlen er saaledes indrettet, at Navet kan slippe Axlen, naar Skruen stilles lodret og der løftes i Gierne. I ældre Orlogsskibe med Sejlkraft er Skruen undertiden indrettet til at. løbe frit rundt, naar Skibet er under Sejl. Man sparer da Bekost- ningen ved Skruebrønden og det øvrige Hejseapparat agter, men den fritløbende Skrue yder dog nogen Modstand mod Fremdrivning, selv om Modstanden er mindre, end naar Skruen staar stille. Udløselige Skruer anvendes derfor kun i Skibe, hvor Sejlkraft undtagelsesvis benyttes. 170. Hovedmaskinens Tilbehør. Dampledningerne. Gjennem det i § 139 omtalte Hoveddamprør ledes Dampen fra Kjedlerne til Maskinen. Lige ved Højtryksgliderkassen findes indskudt paa Hoveddamprøret et Dampspjæld (throttle valve), hvormed Dampens Indstrømning til Cylin- deren afpasses (Fig. VII, 1 a). Dampspjældet bestaar af en paa en Spin- del anbragt elliptisk Metalskive, der kan lukke for eller formindske Dampens Passage gjennem Spjældhuset, som ved Flanger samles til Hoveddamp- røret og Gliderkassen (Fig. X, 20). Spindelens ene Ende er styret i et Hul i Spjældhuset, dens anden Ende gaar gjennem en Pakdaase, og bærer uden for denne en Arm, som ved Trækstænger er forbunden til et Haandtag, hvormed Spjældet aabnes og lukkes fra Manøvrepladsen (Fig. VI, 1 b og 1 c samt VII, 1 a). Fig. X, 31 fremstiller et Hanespjæld. Spjældet har en buet Yderflade, svarende til det cylindriske Spjældhus. Drejes Spjældet