Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
163
Hjulmaskiner have ofte intet særskilt Drejeapparat, idet cle kunne
drejes ved Hjælp af Taljer til Skovlhjulets Omkreds.
190. Skovlhjulet (paddle wheel) forekommer hyppigst som Side-
hjul, sjældnere som Hækhjul og Midterhjul.
Ved Sidehjul findes et Hjul paa hver Side af Skibet, omtrent ved
dettes Midte; Hjulene drives rundt af en fælles Hovedmaskine (Fig. IX,
7 a og b). Paa Hjulet sidder Skovle (float), som under Maskinens Om-
drejning kaste Vandet agter efter i to Strømme, en paa hver Side af
Skibet. Vandets Reaktion driver Skibet frem.
De første Hjulskibe havde Hjul med faste Skovle (radial paddle
wheel), hvis Skelet er fremstillet i Fig. XII, 8. Fra det paa Hjulaxlen
fastsiddende Nav udgaa Hjulradierne (radial arm), som OAX, OA2 o. s. v.;
i Figuren er vist 13 Hjulradier; paa Enden af disse sidde Skovlene,
som
o. s.
forfærdiges af solide Træplanker. En Hjulring (rim) AtA2A3
v. holder Hjulradierne i den rette indbyrdes Afstand.
Er AtA3 Vandlinien, og er Skovlen Ax ved at træde ind i Vandet,
Skovlens Tryk AXBX mod Vandet opløses i en vandret Komposant
kan
og en lodret Komposant A^; denne sidste er Nul, naar Skovlen
staar lodret i Stillingen A2; kun i denne Stilling kastes Vandet ret agter-
efter; i alle andre Stillinger vil der være en lodret Komposant, som
virker til at hæve eller sænke Skibet, sætte dette i Rystelser og piske
Vandet til Skum. Kun den vandrette Komposant kommer Fremdriv-
ningen til Gode.
Ligesom det var Tilfældet med Drivskruen, giver Vandet efter for
Skovlhjulet; Hjulets Hastighed (velocity of wheel), hvorved förstaas den
Vejlængde, som i Tidsenheden tilbagelægges af Skovlenes Trykcentrum
(center of pressure), bliver derfor større end Skibets. I praktiske Be-
regninger regnes Trykcentret for at ligge i Skovlenes Midte, saa at
den virksomme Diameter (effective diameter) er = Hjulets største Dia-
meter en Skovls Bredde. Hjulets Hastighed bliver altsaa Omkredsen
af en Cirkel med den virksomme Diameter som Diameter, multipliceret
med Maskinens Omdrejningsantal i Minuttet.
A . , , Hjulets Hastighed ~ Skibets Hastighed ,nn,
Skovlhiulets Slip =— ---------P- . t P K 5-----------------• • (32 ,
J r Hjulets Hastighed v '
hvilken Brøk multipliceres med 100, naar Slippen skal udtrykkes i
Procent.
Er f. Ex. Hjulets virksomme Diameter 17'6", Omdrejningerne i 1 m
33 og Skibets Hastighed 13,42 Knob, bliver:
17 . W2 -6080
n • 17,5 • 33-t- „„
Slippen = 100 ----------——-------------------= 25%.
60
. 17,5 • 33
Slippen er i Reglen 20 til 3O°/o.
11*