Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
ved i Tide at benytte Roret fremfor at stoppe eller bakke med Maskinen. En anden Sag er det, at man kan blive nødsaget til at mindske Fart eller bakke med Maskinen, naar man ikke ved Drejning alene kan und- gaa Sammenstødet; men det bør, som tidligere anført, altid erindres, at man ofte mister Styret paa Skibet, naar Skruen bakker. Gaar Skibet med moderat Fart, har man et større Herredømme over Skibet, forudsat at Maskinen kan bakke med sin fulde Kraft, end naar det gaar med fuld Fart. Herpaa beror Reglen for mindsket Fart i Taagevejr. Ligger Skibet let, er det under større Kontrol og kan standses paa en kortere Afstand ved Bakning med Maskinen, end naar det er lastet. I Taagevejr bør et lastet Skib derfor gaa med en lavere Hastighed, end naar det er ballastet. Gaa to ensartede, men ulige store Skibe med samme Hastighed, vil det mindre Skib kunne standses hurtigere end det større. Hurtig Be- stemmelse om, hvilken Manøvre der bør foretages, er derfor særlig nød- vendig i store Skibe. 239. Som Manøvreskib staar Skrueskibet i flere Retninger tilbage for Hjulskibet, naar Manøvren gaar ud paa at standse Skibet eller give det Bevægelse, altsaa naar den beror paa Fremdrivningsmidlets Magt over Skibet. Der kan vel hengaa nogen Tid med at stoppe Skovlhjulet og bakke, naar Skibet har Fart, ligesom Hjulmaskinen ikke kan udvikle sin fulde Kraft, naar Skibet ligger stille eller gaar med langsommere Fart, men er først Hjulet i Gang virker det hurtig. Med Skrue kan Maskinen omtrent udvikle den fulde Kraft, hvad end Skibets Hastighed er, og Skruemaskinen gaar lettere i Gang, men Skruen virker langsom- mere til at give Skibet Fart, navnlig naar den har en lille Diameter. Skal Skrueskibet i en fremtrædende Grad være Manøvreskib, bør dets Skrue have en stor Diameter. Bugserskibe, i hvilke en stor Kraft skal udvikles under Forhold, hvor det er vanskeligt at tilføre Skruen den fornødne Vandmasse paa Grund af Skibets ringe Fart, have derfor store Skruer; det samme er Tilfældet i søgaaende Skibe, for at Hastigheden saa lidt som muligt skal blive paavirket af Vind og Sø.