Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
214 Retning skulle Dækkene ligesom Kjølsystemet modvirke de kjølbrydende Kræfter, men medens Kjølsystemet vil være under Sammentrykning, ville Dækkene, i ethvert Tilfælde øverste Dæk, væsentligst være under Strækning. Bjælkerne i de forskjellige Dæk anbringes lige over hinanden, for at man ved Støtter kan overføre Trykket paa et Dæk direkte til det neden under byggede Dæk og fra dette atter til Kjølen. Bjælkernes Ender maa have en saadan Dybde, at de, fastnittede til Spanterne, kunne holde Vinklen mellem Dæk og Skibsside uforandret. Man bruger enten ved Bøjning, Opklipning og Tilsvejsning at give Bjælkeenden den i Fig. XIV, 1 og 39 viste Knæform, eller en Knæplade nittes til Bjælken og Spantet (Fig. 38). For at holde Dæksbjælkerne i den rette indbyrdes Afstand findes der paa Siderne af Lugerne (hatchway) Strækplader (longitudinal tie plate), som nittes til Bjælkerne og Stringerpladerne (se nedenfor) ved Skibets Ender. Desuden lægges, navnlig i Sejlskibe, diagonale Stræk- plader mellem Stringerpladerne og Pladerne, hvorigjennem Masterne føres. De skulle overføre Kraftpaavirkningerne fra Masterne til Skibets Skelet. Strækpladerne, baade de langskibs og de diagonale, ere viste i Fig. 29. Til Dæksbjælkernes Overkant i Borde nittes Vaterbordsplader, eller, som de ogsaa kaldes, Stringerplader (deckstringer), der ere fra for til agter gjennemgaaende Plader. Foruden at bidrage til Skibets langskibs Styrke og give Stivhed til Yderklædningen i Nærheden af dem skulle de tillige tjene til at forbinde Dæksbjælkerne med Skibssiden (Fig. 1). De ere ved gjennemgaaende Vinkeljærn samlede til Spanternes Kontra- vinkler og i Hoveddæk ved indskudte Vinkler til Yderklædningen. Med undersænkede Nagler fastniltes de til Bjælkernes Topflanger. Har Skibet ikke fast Opstaaende (§ 259), saa at Spanterne ophøre ved øverste Dæk, samles Stringerpladerne ved gjennemgaaende Vinkler til øverste Klædningsrang (Fig. 39). Langs Yderklædningen indenbords er der paa Stringerpladen dannet et Vandløb (gutter water course) af to Vinkler, hvoraf den ene kan være den, der nittes til Kontravinklerne eller Yderklædningen (Fig. 39). Til den nederste Vinkel slutte Dæksplankerne, hvor disse findes. Fra Vandløbet, der cementeres, føres Vandet udenbords gjennem Spygatterne (scupper), som ere ovale Jærnrør, hvis Ender ved Kraver nittes til Stringerpladerne og Yderklædningen over Vandet. For at lette Lastens Stuvning anbringes Lastdæksbjælkerne med store Mellemrum, f. Ex. kun paa hvert tiende Spant. Stringerplader (hold beam stringer) nittes til disse Bjælker. I større Skibe findes yder- ligere i Lasten Stringerplader, som bæres af Knæ paa Spanterne.