Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
215 254. Det øverste Dæk, i større Skibe de to øverste Dæk, klædes med Plader, der med undersænkede Nagler nittes til Bjælker og Stringerplader. Samlingerne skulle være vandtætte (Fig. XIV, 30). Som Figuren viser, kan Kontravinklen være bortskaaren ved Yderklædningen og Spantevinklen fordoblet; mellem og omkring de to Spantevinkler nittes Vinkelkraver vandtæt til Yderklædning og Stringerplade. Dæksplankerne (deck piank). Passagerskibe have altid Træplanker paa øverste Dæk og undertiden ogsaa paa de andre Dæk; i Fragtdampere undværes de ofte. Plankerne fastboltes til Dæksbjælker og Dæksplader ved galvani- serede Bolte og Møtrikker. Under Boltehovedet vikles Værk, dyppet i Blyhvidt, og Træpropper, indsmurte i Blyhvidt, inddrives vandtæt i Hullet over Boltehovedet (Fig. 31). Ved Kalfatring gjøres Trædækket vandtæt. Det billige Fyrretræ (yellow pine og pitch pine) foretrækkes som oftest til Dæksplanker. Egeplanker anvendes kun sjældent, dels paa Grund af Bekostningen, dels fordi Egens Garvesyre angriber Jærnet. Teakplanker ere almindelige i Skibe, som sejle paa Varmen. I Nærheden af Luger lægges ofte et tyndt Sliddæk af Fyrreplanker oven paa Trædækket. 255. Dæksstøtter (deck pillar) tjene til Understøttelse af Dækkene, hvorfor de opstilles under Dæksbjælkernes Midte i Rækker lige over hinanden (Fig. XIV, 1) og befæstes paa en saadan Maade til Bjælkerne, at de tillige kunne holde disse sammen, dersom de under Skibets Be- vægelser i Søen skulde komme under Strækning. Støtterne kunne være massive eller bestaa af hule Jærnrør med tilsvejste massive Hoveder og Fødder. Støtternes Hoved har Læber, som boltes til Dæksbjælkerne; have disse Flange paa Underkant, ende Støtterne i flade Hoveder, som boltes til Bjælken. Fødderne boltes til Dæksbjælkernes Topflanger, de nederste Støtters til Kjølsvinet. 256. Garnering (ceiling) af Træ lægges paa Kontraspanter og Inderbund, hvor denne findes, for at holde Ladningen fra at falde ned mellem Spanterne eller hvile paa Inderbunden (Fig. XIV, 1 og 7). Paa Siderne i Lasten anbringes paa Kontraspanterne vandrette Bibler (sparring) af Træ eller halvrundt Jærn for at holde Ladningen fra at trykke mod Yderklædningen (Fig. 1). 257. Yderklædningen eller udenbords Klædning (outside plating) er den vigtigste Del af Jærnskibets Skrog; dels er den nødvendig af Hensyn til Flydeevnen, dels skal den give Skibet langskibs Styrke. Den bestaar af langskibs løbende Pladerange (strake), der samles indbyrdes ved Overlægning eller med Skinner. De langskibs Skinner