Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
kaldes Naadskinner (edge strip), medens Pladerne i samme Rang samles med Stødskinner, der falde mellem Spanterne, parallelt med disse. Ved Naadsamlingerne følges tre Systemer: I kravelbyggede Skibe (flush system) er Yderklædningens ydre Over- flade fuldstændig glat (Fig. XIV, 40); baade Naad- og Stødskinner ligge paa Indersiden. I Reglen ere Naadskinnerne gjennemgaaende, hvorfor Fyldestykker maa anbringes paa Spanterne. Dette System følges nu kun i Lystfartøjer, hvor man for Udseendets Skyld ønsker en glat Overflade. I klinkbyggede Skibe (clencher system) overligge den øvre Rangs Plader den nedre ligesom i Træbaade (Fig. 41). Da kileformede Fylde- stykker maa passes ind mellem Klædningsplader og Spanter, hvad der medfører en Del Bekostning, benyttes dette System ikke meget. Klædning ud og ind (raised and sunken plate system) benyttes nu næsten altid (Fig. 42). Hver anden Rang er Inderligger og hver anden Yderligger] mellem de sidste og Spanterne anbringes Fyldestykker. Da Spanternes Længde bliver mindre ved Skibets Ender, maa Yderpladernes Bredde aftage henimod Stævnene; man indfører Gerer (stealer), hvorved förstaas en Pladerang, som ophører, inden den naar ud til Stævnen. Stødenes Fordeling afhænger af Spanteafstanden og Pladernes Længde, der ligger mellem 10' og 20'. Fig. 43 viser, hvorledes man i Handelsskibe som oftest skifter Stødene for hinanden; her er Plade- længden = 6 Spanteafstande. 258. Pladetykkelsen er forskjellig; den ligger mellem og 1" og er nærmest afhængig af Skibets Størrelse, men er ogsaa forskjellig i det samme Skib, afhængig af Pladens Beliggenhed. De tykkeste ere Kjølrangenes Plader (garboard strake) og Pladerne ud for øverste Dæk: Barkholtpladerne (sheer strake). Disse to Range findes ud for den underste og øverste Ende af den Drager, hvorved hele Skibet som en samlet Bygning kan tænkes fremstillet. Barkholtpladerne udgjøre den øverste Rang i Yderklædningen og danne sammen med øverste Dæks Bjælker og Stringerplader een solid Forbindelse. Pladerangene ved Kimingen gjøres tykkere end de øvrige Plader; de skulle nemlig styrke Skibet paa det Sted, hvor Bundstokkene op- høre, og Kontra vinkel nittes til Spantevinkel, samt hvor Tanke eller Celler ofte have nødvendiggjort en Overskæring af Spante- og Kontra- vinkler. Hen mod Enderne blive Pladerne tyndere. Pladerne nittes til Spantorne mød enkslt Nitning, i Naaclern© an- vendes dobbelt Nitning og i Stødene to- eller treradet Nitning. For at den ydre Overflade kan blive glat og Tabet ved Gnidnings-