Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kaldes Naadskinner (edge strip), medens Pladerne i samme Rang samles
med Stødskinner, der falde mellem Spanterne, parallelt med disse.
Ved Naadsamlingerne følges tre Systemer:
I kravelbyggede Skibe (flush system) er Yderklædningens ydre Over-
flade fuldstændig glat (Fig. XIV, 40); baade Naad- og Stødskinner ligge
paa Indersiden. I Reglen ere Naadskinnerne gjennemgaaende, hvorfor
Fyldestykker maa anbringes paa Spanterne.
Dette System følges nu kun i Lystfartøjer, hvor man for Udseendets
Skyld ønsker en glat Overflade.
I klinkbyggede Skibe (clencher system) overligge den øvre Rangs
Plader den nedre ligesom i Træbaade (Fig. 41). Da kileformede Fylde-
stykker maa passes ind mellem Klædningsplader og Spanter, hvad der
medfører en Del Bekostning, benyttes dette System ikke meget.
Klædning ud og ind (raised and sunken plate system) benyttes nu
næsten altid (Fig. 42). Hver anden Rang er Inderligger og hver anden
Yderligger] mellem de sidste og Spanterne anbringes Fyldestykker.
Da Spanternes Længde bliver mindre ved Skibets Ender, maa
Yderpladernes Bredde aftage henimod Stævnene; man indfører Gerer
(stealer), hvorved förstaas en Pladerang, som ophører, inden den naar
ud til Stævnen.
Stødenes Fordeling afhænger af Spanteafstanden og Pladernes
Længde, der ligger mellem 10' og 20'. Fig. 43 viser, hvorledes man i
Handelsskibe som oftest skifter Stødene for hinanden; her er Plade-
længden = 6 Spanteafstande.
258. Pladetykkelsen er forskjellig; den ligger mellem og 1"
og er nærmest afhængig af Skibets Størrelse, men er ogsaa forskjellig i
det samme Skib, afhængig af Pladens Beliggenhed. De tykkeste ere
Kjølrangenes Plader (garboard strake) og Pladerne ud for øverste Dæk:
Barkholtpladerne (sheer strake). Disse to Range findes ud for den
underste og øverste Ende af den Drager, hvorved hele Skibet som en
samlet Bygning kan tænkes fremstillet. Barkholtpladerne udgjøre den
øverste Rang i Yderklædningen og danne sammen med øverste Dæks
Bjælker og Stringerplader een solid Forbindelse.
Pladerangene ved Kimingen gjøres tykkere end de øvrige Plader;
de skulle nemlig styrke Skibet paa det Sted, hvor Bundstokkene op-
høre, og Kontra vinkel nittes til Spantevinkel, samt hvor Tanke eller
Celler ofte have nødvendiggjort en Overskæring af Spante- og Kontra-
vinkler.
Hen mod Enderne blive Pladerne tyndere.
Pladerne nittes til Spantorne mød enkslt Nitning, i Naaclern© an-
vendes dobbelt Nitning og i Stødene to- eller treradet Nitning.
For at den ydre Overflade kan blive glat og Tabet ved Gnidnings-