Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
Ønsker man at finde, hvor stor en Vægt af en bestemt Art Rum-
gods, et Skib kan laste, udregnes efter ovenstaaende Anvisning det til
Bestuvning anvendelige Rum; multipliceres dette Tal med Varens Vægt
pr. Kubikfod, faas den søgte Vægt.
Rumgods befragtes i Almindelighed efter Rumfang, og Enheden for
Maalet er ofte den saakaldte Fragt-Ton (freight ton), der er 40 cub. ft.
altsaa = 2/5 af en Register-Ton. Dersom man multiplicerer et Skibs
Netto-Register-Tonnage (efter at have fradraget Passagerkahytter) med
l7/8 = 1,875, faas tilnærmelsesvis den Ladning i Fragt-Tons, som Skibet
kan rumme (approximate measurement cargo).
263. Svære Varer, Vægtgods (dead weight cargo), ere saadanne
Varer, som trykke Skibet ned til den dybeste Vandlinie, paa hvilken
det er sødygtigt, forinden de have fyldt Lastrummene. Hertil vil kunne
henregnes alle Varer, der veje over 40 ä 50 Pund pr. Kubikfod.
Den Ladning Vægtgods, udtrykt i Tons å 2240 Ibs., som et Skib
kan laste, vil være bestemt ved dets »dead weight measurement« eller
Bæreevne.
Denne Vægt kan tilnærmelsesvis bestemmes for en Rejse af
Middelvarighed ved at benytte følgende approximative Regel: Netto-
Register-Tonnagen (efter at have fradraget. Passagerkahytter) multi-
pliceret med en Vægtfaktor, hvis Værdi i Reglen ligger mellem 1,5
og 1,75, giver det Antal Tons død Vægt, som Skibet kan føre, efter at
man fra Produktet har fradraget Vægten af Maskine, Kjedler med Vand
og Kul. Derimod er det Fradrag, som maa gjøres for Mandskab, For-
raad og Varegods, indbefattet i Vægtfaktoren.
Kystfarere kunne føre mere, Skibe paa lange Rejser mindre, meget
fyldige Skibe mere, hurtig sejlende, skarpe Skibe mindre, end ovenstaa-
ende Regel giver.
Den vandtætte Inddeling.
264. Vandtætte Skodder (watertight bulkhead). De Egenskaber,
som en god Sødamper bør besidde, ere: Sikkerhed, Beboelighed, Hurtig-
hed og økonomisk Fremdrivning.
Skibet er sikkert, naar det besidder fornøden. Styrke og Stivhed i
Hoveddelene og disses Samlinger, fuldkommen Vandtæthed og en til-
strækkelig Stabilitet under alle Forhold efter de Farvande, som Skibet
skal besejle.
Vi skulle nu nærmere beskjæftige os med Skibets vandtætte
Inddeling.
Allerede paa et tidligt Tidspunkt af Jærnskibbygningens Periode