Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
220 viste det sig, at Jærnskibe ikke saa godt som Træskibe kunne taale lokale Kraftpaavirkninger; man begyndte derfor at inddele Skibets Indre i vandtætte Rum (watertight com.partment) ved at anvende vandtætte Skodder for saa godt som muligt at formindske Faren for, at Skibet skulde synke, naar Klædningen beskadigedes. Den vandtætte Inddeling bestaar i Anbringelsen af vandtætte 1) tværskibs Skodder, 2) langskibs Skodder, 3) vandrette Platformdæk og 4) dobbelte Bunde. Disse Skillevægge skulle dels i sig selv være vancltætte, ligesom Forbindelsen med Skibsskroget skal være vandtæt, dels skulle de kunne bære det Tryk, de kunne blive underkastede, naar et tilstødende Rum fyldes med Vand. Skodder bygges af Plader, der ved dobbelte Spante vinkl er forbin- des til Yderklædning og Inderbund. Ofte støttes Skoddet ind mod Skibs- siden ved vandrette Knæplader. Hvor der ikke er Inderbund, bygges Skoddet op fra Skibssiden og erstatter Spantet, der ellers skulde bygges paa dette Sted. Kjølsvin, Stringerplader o. 1. føres ubrudte gjennem Skodderne, og Vandtæthed tilvejebringes med Vinkelkraver som de i Fig. XIV, 30 viste. Skodderne afstives ved Vinkeljærn, T-Jærn og T-Bulb, der paa den ene Side stilles lodret, paa den anden vandret. Hvor Skoddet slutter til et vandtæt Dæk, maa dette afstives og bygges vandtæt ved Forbindelsen til Yderklædningen. Skodderne bidrage ogsaa til Skibets Styrke ved at holde de to Skibssider sammen, ligesom de optage mange af de Kraftpaavirkninger, som fremkomme ved Skibets Bevægelser i. Sø. 265 Skibe synke (founder), naar der er saa meget Vand i deres Indre, at cle ikke længer besidde Flydeevne. Der er to Tilfælde at be- tragte. I det første, der er det sjældneste, er Skibsbunden ikke gjen- nembrudt, men Søen bryder over og fylder Skibet gjennem Luger og Aabninger i Dækket. I andet Tilfælde er Skibsbunden bleven gjennem- brudt, saa at Skibets Indre er i fri Forbindelse med Vandet udenbords. Bryder Søen over Skibet, er den største Vandmasse, som kan trænge ind i det, bestemt ved Størrelsen af det frie Rum i Lasten, som ikke er opfyldt af Ladning, Kul, Maskiner o. s. v. Som oftest vil Skibet, naar den vandtætte Inddeling er mangelfuld, ikke kunne bære saa meget Vand, som dette Rum kan indeholde. Er Ladningen meget let, bestaar den f. Ex. af Tømmer, kan det vel tænkes, at det ikke opfyldte Rum er mindre end Skibets Reservebærekraft, men selv om Skibet ikke synker, bliver det dog i Søgang uregerligt: vandbundet (waterlogged). “Nyere Skibe med en effektiv vandtæt Inddeling ere ikke saa ud- satte for at synke ved Søens Brydning over Skibet, som ældre Skibe med en mangelfuld vandtæt Inddeling, fordi Vandet ikke kan trænge