Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
viste det sig, at Jærnskibe ikke saa godt som Træskibe kunne taale
lokale Kraftpaavirkninger; man begyndte derfor at inddele Skibets Indre
i vandtætte Rum (watertight com.partment) ved at anvende vandtætte
Skodder for saa godt som muligt at formindske Faren for, at Skibet
skulde synke, naar Klædningen beskadigedes.
Den vandtætte Inddeling bestaar i Anbringelsen af vandtætte
1) tværskibs Skodder, 2) langskibs Skodder, 3) vandrette Platformdæk
og 4) dobbelte Bunde. Disse Skillevægge skulle dels i sig selv være
vancltætte, ligesom Forbindelsen med Skibsskroget skal være vandtæt,
dels skulle de kunne bære det Tryk, de kunne blive underkastede, naar
et tilstødende Rum fyldes med Vand.
Skodder bygges af Plader, der ved dobbelte Spante vinkl er forbin-
des til Yderklædning og Inderbund. Ofte støttes Skoddet ind mod Skibs-
siden ved vandrette Knæplader. Hvor der ikke er Inderbund, bygges
Skoddet op fra Skibssiden og erstatter Spantet, der ellers skulde bygges
paa dette Sted. Kjølsvin, Stringerplader o. 1. føres ubrudte gjennem
Skodderne, og Vandtæthed tilvejebringes med Vinkelkraver som de i
Fig. XIV, 30 viste.
Skodderne afstives ved Vinkeljærn, T-Jærn og T-Bulb, der paa
den ene Side stilles lodret, paa den anden vandret.
Hvor Skoddet slutter til et vandtæt Dæk, maa dette afstives og
bygges vandtæt ved Forbindelsen til Yderklædningen.
Skodderne bidrage ogsaa til Skibets Styrke ved at holde de to
Skibssider sammen, ligesom de optage mange af de Kraftpaavirkninger,
som fremkomme ved Skibets Bevægelser i. Sø.
265 Skibe synke (founder), naar der er saa meget Vand i deres
Indre, at cle ikke længer besidde Flydeevne. Der er to Tilfælde at be-
tragte. I det første, der er det sjældneste, er Skibsbunden ikke gjen-
nembrudt, men Søen bryder over og fylder Skibet gjennem Luger og
Aabninger i Dækket. I andet Tilfælde er Skibsbunden bleven gjennem-
brudt, saa at Skibets Indre er i fri Forbindelse med Vandet udenbords.
Bryder Søen over Skibet, er den største Vandmasse, som kan
trænge ind i det, bestemt ved Størrelsen af det frie Rum i Lasten, som
ikke er opfyldt af Ladning, Kul, Maskiner o. s. v. Som oftest vil Skibet,
naar den vandtætte Inddeling er mangelfuld, ikke kunne bære saa meget
Vand, som dette Rum kan indeholde. Er Ladningen meget let, bestaar
den f. Ex. af Tømmer, kan det vel tænkes, at det ikke opfyldte Rum er
mindre end Skibets Reservebærekraft, men selv om Skibet ikke synker,
bliver det dog i Søgang uregerligt: vandbundet (waterlogged).
“Nyere Skibe med en effektiv vandtæt Inddeling ere ikke saa ud-
satte for at synke ved Søens Brydning over Skibet, som ældre Skibe
med en mangelfuld vandtæt Inddeling, fordi Vandet ikke kan trænge