Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
— 258 — værelsen af frit Svovl virke til en Sænkning af Antændelsespunktet. Svovlet spiller altsaa i Kullene samme Rolle som i Krudt, hvor det skal give et lavt Antændelsespunkt og forøge Forbrændingshastigheden. Des- uden bidrager Svovl i Kul til at forøge den kemiske Virksomhed, idet Svovlkisen svulmer op under Iltningen og derved søger at splintre Kullene til Smaastykker, saaledes at friske Overflader udsættes for Luftens Paavirkning. 317. Forhold, hvorunder der er særlig Tilbøjelighed til Selvan- tændelse i Kulladninger. 1) Tilbøjelighed til Selvantændelse tiltager med Størrelsen af Skibets Tonnage. Dette har sin Grund dels i den Omstændighed, at jo større Ladningen er, des større slet varmeledende Masser vil der være mellem det Sted, hvor Antændelsen har funden Sted, og den ydre Luft, som virker til Afkøling, dels skyldes det den forøgede Sønderbrydning af Kullene under Ladningen og den deraf følgende større friske Kuloverflade, som udsættes for Luftens Paavirkning. Kul sønderbrydes vel en Del undervejs mellem Kulgruben og Udskibningsstedet, men det er dog særlig under Faldet fra Udskibningsstedets Tragte, de saakaldte »spouts«, til Kulskibets Lastrum, at Kullene brydes til Smaakul og Støv, dels ved at falde fra den store Højde, dels ved at skulle optage Stødet af de efterfølgende Kul. Navnlig ved Lugerne vil der være opsamlet en tæt Masse Smaakul, Lugekullene, hvorfor Selvantændelse i Reglen begynder paa dette Sted. Jo større Skibets Tonnage og derfor Ladningen er, des højere vil Faldet fra Spouten til Ladningsrummet være, og des større vil, som anført, Tilbøjeligheden til Selvantændelse være. 2) Tilbøjelighed til Selvantændelse er afhængig af Skibets Bestem- melsessted, nemlig af det Tidsrum, Ladningen er i Skibet, idet der til Indsugningen af Ilt og selve Iltningen medgaar en vis Tid. Denne Virk- somhed fremskyndes betydelig ved Stigningen i Varmegraden, naar Skibet kommer i tropiske Farvande. 3) Tilbøjelighed til Selvantændelse er ogsaa afhængig af Kulsorten. Som Regel ere Newcastle Kul mere tilbøjelige til Selvantændelse end Wales Kul; indeholde disse meget Støv, er der dog ikke stor Forskjel i denne Retning mellem disse to Kulsorter. Medens man ikke efter Mængden af Svovlkis i Kullene kan slutte sig til disses Tilbøjelighed til Selvan- tændelse, er den Fugtighédsmængde, som findes i Kullene, naar disse lufttørres, et langt sikrere Maal for Kullenes Indsugningsevne. Jo mere Fugtighed Kullene vise sig at indeholde, efter i nogen Tid at have været udsatte for tør Luft, des større vil deres Evne til Indsugning af tør Luft være, og des større vil derfor deres Tilbøjelighed til pludselig Op- varmning og Selvantændelse være. 4) Tilbøjelighed til Selvantændelse er afhængig af Kulstykkernes