Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 258 —
værelsen af frit Svovl virke til en Sænkning af Antændelsespunktet.
Svovlet spiller altsaa i Kullene samme Rolle som i Krudt, hvor det skal
give et lavt Antændelsespunkt og forøge Forbrændingshastigheden. Des-
uden bidrager Svovl i Kul til at forøge den kemiske Virksomhed, idet
Svovlkisen svulmer op under Iltningen og derved søger at splintre
Kullene til Smaastykker, saaledes at friske Overflader udsættes for
Luftens Paavirkning.
317. Forhold, hvorunder der er særlig Tilbøjelighed til Selvan-
tændelse i Kulladninger.
1) Tilbøjelighed til Selvantændelse tiltager med Størrelsen af Skibets
Tonnage. Dette har sin Grund dels i den Omstændighed, at jo større
Ladningen er, des større slet varmeledende Masser vil der være mellem
det Sted, hvor Antændelsen har funden Sted, og den ydre Luft, som
virker til Afkøling, dels skyldes det den forøgede Sønderbrydning af
Kullene under Ladningen og den deraf følgende større friske Kuloverflade,
som udsættes for Luftens Paavirkning. Kul sønderbrydes vel en Del
undervejs mellem Kulgruben og Udskibningsstedet, men det er dog
særlig under Faldet fra Udskibningsstedets Tragte, de saakaldte »spouts«,
til Kulskibets Lastrum, at Kullene brydes til Smaakul og Støv, dels
ved at falde fra den store Højde, dels ved at skulle optage Stødet af de
efterfølgende Kul. Navnlig ved Lugerne vil der være opsamlet en tæt
Masse Smaakul, Lugekullene, hvorfor Selvantændelse i Reglen begynder
paa dette Sted. Jo større Skibets Tonnage og derfor Ladningen er,
des højere vil Faldet fra Spouten til Ladningsrummet være, og des
større vil, som anført, Tilbøjeligheden til Selvantændelse være.
2) Tilbøjelighed til Selvantændelse er afhængig af Skibets Bestem-
melsessted, nemlig af det Tidsrum, Ladningen er i Skibet, idet der til
Indsugningen af Ilt og selve Iltningen medgaar en vis Tid. Denne Virk-
somhed fremskyndes betydelig ved Stigningen i Varmegraden, naar
Skibet kommer i tropiske Farvande.
3) Tilbøjelighed til Selvantændelse er ogsaa afhængig af Kulsorten.
Som Regel ere Newcastle Kul mere tilbøjelige til Selvantændelse end
Wales Kul; indeholde disse meget Støv, er der dog ikke stor Forskjel i
denne Retning mellem disse to Kulsorter. Medens man ikke efter Mængden
af Svovlkis i Kullene kan slutte sig til disses Tilbøjelighed til Selvan-
tændelse, er den Fugtighédsmængde, som findes i Kullene, naar disse
lufttørres, et langt sikrere Maal for Kullenes Indsugningsevne. Jo mere
Fugtighed Kullene vise sig at indeholde, efter i nogen Tid at have været
udsatte for tør Luft, des større vil deres Evne til Indsugning af tør
Luft være, og des større vil derfor deres Tilbøjelighed til pludselig Op-
varmning og Selvantændelse være.
4) Tilbøjelighed til Selvantændelse er afhængig af Kulstykkernes