Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 259 —
Størrelse] Smaakul ere farligere end store Kul, fordi den for Luftens
Indvirkning udsatte Overflade er større, jo mindre Kullene ere.
5) Lastes Kul, rige paa Svovlkis, medens de ere vaade, vil Iltens
Indsugning vel for en Del forsinkes, fordi Overfladen er vaad, men paa
den anden Side fremskyndes Svovlkisens Iltning.
6) Mangelfuld Ventilation fremskynder Selvantændelse. Saafremt
kold Luft stadig og uhindret gjennemtrængte hver Del af Ladningen,
vilde man bedst kunne holde Varmegraden nede og bortlede de af Kul-
lene undslupne Gasarter (se nedenfor). En saa kraftig Ventilation kan
i Reglen ikke opnaas i kullastede Skibe; saaledes som Ventilationen
ofte er indrettet i disse, er den mere til Skade end til Gavn, idet en
ringe Lufttilførsel fremmer Kullenes Selvopvarmning. Mangelfuld Ven-
tilation bør derfor undgaas.
318) Ere Kulrummene ikke ventilerede, ville Kullene vanskelig
kunne faa tilført den til Selvantændelse fornødne Luftmængde. Dette vil
ses saaledes. 1 Ton Dampskibskul indtager omkr. 45 Kubikfod, saa-
ledes at selve Kullene indtage 32 Kubikfod og Luften mellem Kulstyk-
kerne 13 Kubikfod. I den første Uge eller to, efter at Kullene ere
komne om Bord, ville de 32 Kubikfod Kul indsuge omkr. 64 Kubikfod
Ilt, dersom de komme i Berøring med saa megen Ilt. Da den i atmos-
færisk Luft indeholdte Ilts Rumfang er omtr. x/5 af Luftens, behøver 1
Ton Kul altsaa omtr. 320 Kubikfod Luft eller omtr. 25 Gange saa megen
Luft, som er til Stede mellem Kulstykkerne. Denne Luftmængde er
saa stor, at, dersom den ydre Luft kunde udelukkes fra Kullene, vilde
kun en svag Opvarmning kunne opstaa; men Luftmængden er paa
den anden Side ikke større, end at den vil kunne blive tilført ved de
Ventilationsledninger, som ofte findes i Kulskibe.
319) Gasexplosion (gas explosion) har intet med Selvantændelse
at gjøre. Under Træmassens Omdannelse til Kul udvikledes en stor
Mængde Gas, let Kulbrinte (marsh gas) eller Grubegas, hvoraf en stor
Del i Tidens Løb har forladt Kullene, medens Resten fylder disses
utallige Porer og Revner. Denne Del undslipper kun langsomt, men
Frigjørelsen fremskyndes, naar Kullene sønderbrydes. Dersom nylig
brudt Kul indesluttes i et lukket Rum, f. Ex. i et Skibs Lastrum, vil
der altid findes Grubegas i Rummet oppe under Dækket, idet den er
lettere end Luften.
Grubegas er i sig selv ikke en sprængbar Luftart, men blandes
den med 10 Gange dens Rumfang af Luft, og et Lys er i Nærheden,
vil Blandingen explodere med en Kraft, som er over 200 Pund paa
Er Luften opfyldt med fint Kulstøv, vil den sammen mecl kun 1 °/0
Grubegas danne en sprængbar Blanding.
Baade i Kulskibes Lastrum og i Skibes Kulkasser er Udsigten til
17*
.. <_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________ ~ .. ’