Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

24 Trykket paa en i en Vædske nedsænket Flade er Vægten af den Vædskesøjle, hvis Grundflade er Fladen, og hvis Højde er Fladens Dybde under Vædskens Overflade, regnet til Fladens Tyngdepunkt. Er Vædskens Vægtfylde f (§ 38), Fladens Areal A og dens Nedsænkning li Fod, vil Trykket være 62,5 • f • h • A Pund. Sædvanligt angives Tryk- ket ved Trykket paa Fladeenheden, som Pund paa □" (Ibs. pr. sq. in.) eller Kg. paa □cm. Trykket er lige stort i alle Betninger. Paa en nedsænket Flade vil Trykket derfor være uafhængigt af Fladens Hældning; det er lige stort overalt i samme vandrette Plan og voxer med Dybden under Vædskens Overflade. I et lukket Kar, der ikke er helt fyldt, og i aabne Kar vil Væd- skens Overflade være vandret, naar Tyngdekraften alene virker paa Vædsken. Virker der et Tryk paa Overfladen af en i et Kar indelukket Vædske, forplantes dette Tryk ligelig gjennem hele Vædskemassen. Det samlede Tryk paa Fladeenheden af en nedsænket Flade vil være Sum- men af Trykket paa Fladeenheden ved Overfladen og Trykket paa Flade- enheden, som skyldes Nedsænkningen. Vædskens Tryk vil paa hver enkelt lille Flade af Karrets Sider og Bund virke normalt paa den be- tragtede Flade, enten Bunden eller Siderne ere plane eller krumme. I en Skibskjedels Damprum virker Dampens Tryk normalt paa Fladerne, og dets samlede Størrelse voxer med Fladens Areal. I Kjed- lens Vandrum vil der foruden Dampens Tryk paa Vandoverfladen til- lige virke et Tryk, svarende til Vægten af Vandsøjlen over den paa- gjældende Flade. Trykket paa Bunden af et Kar er uafhængigt af Karrets Form. Dette kan vises ved Forsøg med Fascals Vaser (Fig. I, 26). Disse ere Glaskar uden Bund og af forskjellig Form, som skaalformede, cylindriske og tilspidsede Glas. Vaserne kunne skrues paa en Ring i et fast Stativ; forneden lukkes de med en vandtæt sluttende Plade, der trykkes op mod Vasen af den ene Arm af en toarmet Vægtstang, hvis anden Arm har en Skaal til Vægtlodder. Skrues en af Vaserne paa Ringen, og fyldes Vand i den, efter at man har anbragt Lodder paa Skaalen, mær- ker man sig Vandhøjden i Vasen, naar Pladen slipper og lader Vandet løbe ud. Sætter man nu en Vase af en anden Form paa Apparatet, vil man finde, at Pladen slipper Vasen, naar der er de samme Lodder paa Skaalen, og Vandhøjden i Vasen er den samme som før. Bund- trykket er altsaa alene afhængigt af Bundens Areal, Vædskens lodrette Højde over Bunden og Vædskens Vægtfylde. Exempel I: Hvad er Trykket paa □" ved Bunden af en Kjedel, naar Vand- højden i denne er 12', og Dampens Tryk er 160 Pund paaD"? Kjedelvandets Vægt- fylde er 1,04.