Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
25 Ifølge § 35 vil Trykket, som skyldes Fladens Nedsænkning, være = 62,5 • f • h • A Pund = 62,5 • 1,04 • 12 • __ 5,42 Pund paa Da det samlede Tryk = Summen af Trykket paa Overfladen og Trykket, som skyldes Nedsænkningen, alt henført til Fladeenheden, bliver det samlede Tryk: = 160 + 5,42 = 165,42 Pund paa Exempel II: En Tank i et Skib er 4? høj, og dens Bundflade er 36 For at prøve Tankens Vandtæthed (§ 273) skrues et 6' højt Rør til Tankens Top, og Tank og Rør fyldes med fersk Vand. Hvor stort bliver Trykket paa Tankens Bund? Ifølge § 35 er Bundtrykket afhængigt af Bundens Areal, Vædskens lodrette Højde og Vædskens Vægtfylde. Det bliver altsaa: = 62,5 • 36 - 10 • 1 = 22,500 Pund. 36. Som anført overføre Vædsker Tryk ligelig i alle Retninger. Herpaa beror Indretningen af den hydrauliske Presse (hydraulic press), som er vist i Fig. I, 27. I denne arbejder et Pumpestempel i en Tryk- cylinder, der ved en Rørledning er forbunden med en Pressecylinder, hvor et Pressestempel kan drives opad. Tæthed mellem Stempel og Cylinder skaffes til Veje ved Hjælp af Lædermanchetter (cup leather), som ere ringformede Læderpakninger af U-formet Tværsnit; jo større Tryk der er i Cylinderen, med des større Kraft presses Manchetterne ud mod dens Stempel og den cylindriske Flade. Pressestemplet har en stor Diameter, Pumpestemplet en lille. Da Trykket paa Fladeenheden er ens i bægge Cylindre, kan man altsaa med en lille Kraft paa Pumpestemplet løfte en stor Byrde eller frembringe et stort Tryk med Pressestemplet. To Rør eller Kar, som forneden ere i Forbindelse med hinanden, kaldes forbundne Rør eller Kar (communicating pipes or vessels). Inde- holde de den samme Vædske, vil denne staa lige højt i bægge Rør, naar Trykket paa Fladeenheden paa de to Overflader er lige stort. I en Skibskjedel vil Vandhøjden i Kjedlen og dennes Vandstandsglas (§ 130) derfor være ens, idet Dampen udøver det samme Tryk paa Vandets Overflade i Kjedlen og i Glasset. Er Trykket paa Overfladerne forskjelligt, vil Vædsken staa højest i det Rør, hvor Trykket er mindst. Fyldes to Vædsker af forskjellig Vægtfylde hver i sit Rør af for- bundne Rør og holdes fra at blandes sammen, vil den Vædske staa højest, som har den mindste Vægtfylde. Vædskesøjlernes Højder ere omvendt proportionale med deres Vægtfylder. 37. Vægttab i Vædsker. Nedsænkes et fast Legeme i en Vædske, vil det optage en Del af Vædskens Plads og derved tabe i Vægt. Dette er udtrykt ved Arkimedes’ Lov, som udsiger, at et Legeme, der er nedsænket i en Vædske, lider et Vægttab, der er lig Vægten af den fortrængte Vædskemasse. Dette Vægttab, der kaldes Opdriften, fremkommer ved, at Vædsken udøver et større opadvirkende Tryk mod Legemets Underside end nedadgaaende Tryk mod Oversiden, idet den fortrængte Vædske-