Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Ifølge § 35 vil Trykket, som skyldes Fladens Nedsænkning, være
= 62,5 • f • h • A Pund = 62,5 • 1,04 • 12 • __ 5,42 Pund paa
Da det samlede Tryk = Summen af Trykket paa Overfladen og Trykket, som skyldes
Nedsænkningen, alt henført til Fladeenheden, bliver det samlede Tryk:
= 160 + 5,42 = 165,42 Pund paa
Exempel II: En Tank i et Skib er 4? høj, og dens Bundflade er 36 For
at prøve Tankens Vandtæthed (§ 273) skrues et 6' højt Rør til Tankens Top, og Tank
og Rør fyldes med fersk Vand. Hvor stort bliver Trykket paa Tankens Bund?
Ifølge § 35 er Bundtrykket afhængigt af Bundens Areal, Vædskens lodrette
Højde og Vædskens Vægtfylde. Det bliver altsaa:
= 62,5 • 36 - 10 • 1 = 22,500 Pund.
36. Som anført overføre Vædsker Tryk ligelig i alle Retninger.
Herpaa beror Indretningen af den hydrauliske Presse (hydraulic press),
som er vist i Fig. I, 27. I denne arbejder et Pumpestempel i en Tryk-
cylinder, der ved en Rørledning er forbunden med en Pressecylinder,
hvor et Pressestempel kan drives opad. Tæthed mellem Stempel og
Cylinder skaffes til Veje ved Hjælp af Lædermanchetter (cup leather),
som ere ringformede Læderpakninger af U-formet Tværsnit; jo større
Tryk der er i Cylinderen, med des større Kraft presses Manchetterne
ud mod dens Stempel og den cylindriske Flade. Pressestemplet har en
stor Diameter, Pumpestemplet en lille. Da Trykket paa Fladeenheden er
ens i bægge Cylindre, kan man altsaa med en lille Kraft paa Pumpestemplet
løfte en stor Byrde eller frembringe et stort Tryk med Pressestemplet.
To Rør eller Kar, som forneden ere i Forbindelse med hinanden,
kaldes forbundne Rør eller Kar (communicating pipes or vessels). Inde-
holde de den samme Vædske, vil denne staa lige højt i bægge Rør, naar
Trykket paa Fladeenheden paa de to Overflader er lige stort. I en
Skibskjedel vil Vandhøjden i Kjedlen og dennes Vandstandsglas (§ 130)
derfor være ens, idet Dampen udøver det samme Tryk paa Vandets
Overflade i Kjedlen og i Glasset.
Er Trykket paa Overfladerne forskjelligt, vil Vædsken staa højest i
det Rør, hvor Trykket er mindst.
Fyldes to Vædsker af forskjellig Vægtfylde hver i sit Rør af for-
bundne Rør og holdes fra at blandes sammen, vil den Vædske staa
højest, som har den mindste Vægtfylde. Vædskesøjlernes Højder ere
omvendt proportionale med deres Vægtfylder.
37. Vægttab i Vædsker. Nedsænkes et fast Legeme i en Vædske,
vil det optage en Del af Vædskens Plads og derved tabe i Vægt. Dette er
udtrykt ved Arkimedes’ Lov, som udsiger, at et Legeme, der er nedsænket
i en Vædske, lider et Vægttab, der er lig Vægten af den fortrængte
Vædskemasse. Dette Vægttab, der kaldes Opdriften, fremkommer ved, at
Vædsken udøver et større opadvirkende Tryk mod Legemets Underside
end nedadgaaende Tryk mod Oversiden, idet den fortrængte Vædske-