Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
masse før blev baaren af den nedenfor værende Vædske. Opdriften
virker altsaa lodret opad.
Er Legemets Vægt større end Opdriften, hvad der er det samme
som, at Legemets Vægtfylde er større end Vædskens, vil Legemet synke
til Bunds. Er Legemet ophængt i en Snor, vil Spændingen paa denne
være større, naar Legemet hænger i Luften, end naar det er helt ned-
sænket i Vædsken; Forskjellen imellem Spændingerne vil være = Væg-
ten af den fortrængte Vædskemasse.
Er Legemets Vægtfylde netop lig Vædskens, vil det være i Ligevægt
overalt i Vædsken.
Flyder Legemet paa Vædskens Overflade, vil den Vædskemasse, det
fortrænger, veje lige saa meget som selve Legemet.
Exempel: En Sten hænger i et Tov halvt nedsænket, i Vand. Hvad er Spæn-
dingen paa Tovet, naar Stenens Rumfang er 6 Kubikfod, og dens Vægtfylde er 3?
Stenens Vægt = 6 • 3 • 62.5 Pund
Opdriften — 3 • 1 • 62,5 —
Spændingen paa Tovet bliver altsaa:
= 62,5(6 • 34-3 • 1) = 937V2 Pund.
38. Vægtfylden er, som anført i § l, Forholdet mellem Legemets
Vægt og Vægten af det samme Rumfang Vand ved 4° Celsizis; hvorfor
netop denne Varmegrad er valgt, vil fremgaa af § 67. Skal man be-
stemme Vægtfylden af et fast Legeme, f. Ex. et Metal, ophænges det i
en tynd Traad under den ene Vægtskaal af en Vægt og vejes. Man
sætter derefter et Kar, fyldt med Vand, under Vægtskaalen og nedsænker
Legemet i Vandet. Paa Grund af Opdriften vil Skaalen, hvorunder Legemet
hænger, gaa til Vejrs; man maa derfor anbringe Lodder paa Skaalen,
til Vægten atter staar i sin vandrette Stilling. Disse Lodder angive
Vægttabet, eller Vægten af den Vandmasse, Legemets Rumfang kan
rumme. Forskjellen mellem Lodderne i de to Skaale er Legemets
Vægt i Vandet. Vejer f. Ex. et Stykke Jærn i Luften 39 Kg. og i Vand
39
33,9 Kg., bliver Vægtfylden = 7,7.
0^ -L
Ifølge Definitionen bliver Vægten af et Legeme Produktet af dets
Vægtfylde og Vægten af det samme Rumfang destilleret Vand ved 4° Cel-
sius. Vægten af destilleret Vand er for nedenstaaende Rummaal følgende:
1 Kubikfod engelsk = 62,4 Ibs. eller omtr. 62x/2 Ibs.,
2 Kubikfod dansk = 61,8 danske Pund,
3 Kubikmeter = 1000 Kg. = 1 Ton i det metriske System.
4 Kubikdecimeter = 1 Liter (1; se Tillæget) = 1 Kg.
Vægtfylden angiver altsaa direkte Vægten i Kg. af 1 1. af Legemet
eller Vægten i Tons (i det metriske System) af 1 Kubikmeter af Lege-
met. Vægtfylden er for: