Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
26 masse før blev baaren af den nedenfor værende Vædske. Opdriften virker altsaa lodret opad. Er Legemets Vægt større end Opdriften, hvad der er det samme som, at Legemets Vægtfylde er større end Vædskens, vil Legemet synke til Bunds. Er Legemet ophængt i en Snor, vil Spændingen paa denne være større, naar Legemet hænger i Luften, end naar det er helt ned- sænket i Vædsken; Forskjellen imellem Spændingerne vil være = Væg- ten af den fortrængte Vædskemasse. Er Legemets Vægtfylde netop lig Vædskens, vil det være i Ligevægt overalt i Vædsken. Flyder Legemet paa Vædskens Overflade, vil den Vædskemasse, det fortrænger, veje lige saa meget som selve Legemet. Exempel: En Sten hænger i et Tov halvt nedsænket, i Vand. Hvad er Spæn- dingen paa Tovet, naar Stenens Rumfang er 6 Kubikfod, og dens Vægtfylde er 3? Stenens Vægt = 6 • 3 • 62.5 Pund Opdriften — 3 • 1 • 62,5 — Spændingen paa Tovet bliver altsaa: = 62,5(6 • 34-3 • 1) = 937V2 Pund. 38. Vægtfylden er, som anført i § l, Forholdet mellem Legemets Vægt og Vægten af det samme Rumfang Vand ved 4° Celsizis; hvorfor netop denne Varmegrad er valgt, vil fremgaa af § 67. Skal man be- stemme Vægtfylden af et fast Legeme, f. Ex. et Metal, ophænges det i en tynd Traad under den ene Vægtskaal af en Vægt og vejes. Man sætter derefter et Kar, fyldt med Vand, under Vægtskaalen og nedsænker Legemet i Vandet. Paa Grund af Opdriften vil Skaalen, hvorunder Legemet hænger, gaa til Vejrs; man maa derfor anbringe Lodder paa Skaalen, til Vægten atter staar i sin vandrette Stilling. Disse Lodder angive Vægttabet, eller Vægten af den Vandmasse, Legemets Rumfang kan rumme. Forskjellen mellem Lodderne i de to Skaale er Legemets Vægt i Vandet. Vejer f. Ex. et Stykke Jærn i Luften 39 Kg. og i Vand 39 33,9 Kg., bliver Vægtfylden = 7,7. 0^ -L Ifølge Definitionen bliver Vægten af et Legeme Produktet af dets Vægtfylde og Vægten af det samme Rumfang destilleret Vand ved 4° Cel- sius. Vægten af destilleret Vand er for nedenstaaende Rummaal følgende: 1 Kubikfod engelsk = 62,4 Ibs. eller omtr. 62x/2 Ibs., 2 Kubikfod dansk = 61,8 danske Pund, 3 Kubikmeter = 1000 Kg. = 1 Ton i det metriske System. 4 Kubikdecimeter = 1 Liter (1; se Tillæget) = 1 Kg. Vægtfylden angiver altsaa direkte Vægten i Kg. af 1 1. af Legemet eller Vægten i Tons (i det metriske System) af 1 Kubikmeter af Lege- met. Vægtfylden er for: