Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
___________________ ________________________ 27 Guld og Platin.............omkr. 20. .................... Kviksølv...................... — 13,6. Bly_______......................... — 11,4. Kobber................... — 9,0. Jærn..................... — 7,7. Granit.................... — 3. Søvand................... — 1,03. Destilleret Vand................. 1. Is........................ Olie.................................... Fyrretræ.................. Kork............................. Atmosfærisk Luft......... omkr. 0,9. — 0,85. — 0,6. — 0,25. Vsoo- Til Bestemmelse af Vædskers Vægtfylde betjener man sig af en Flydevægt (hydrometer), vist i Fig. X, 29. Den bestaar af en tynd Stilk og to Beholdere, hvoraf den øverste, største, er fyldt med Luft, medens den nederste er massiv, naar Flydevægten er af Metal, men fyldt med Kviksølv eller Hagl, naar Flydevægten er af Glas. Anbringes Flydevæg- ten i Vædsken, vil den stille sig lodret, og dens Nedsænkning vil af- hænge af Vædskens Vægtfylde. Jo større denne er, des højere rager Stilken op over Vædskens Overflade. Størrelsen af Stilkens Inddelinger findes ved Forsøg. Flydevægtens Anvendelse til Bestemmelse af Kjedelvandets Salt- holdighed omtales i § 137. Luftarters Vægtfylde angives i Reglen ved Forholdet mellem deres Vægt og Vægten af det samme Rumfang atmosfærisk Luft ved samme Varmegrad og Tryk (§ 55). Sættes Luftens Vægtfylde = 1, er: Vægtfylden af Gas........... omtr. Vægtfylden af Brint.......... — Via Undertiden henføres Luftarters Vægtfylde til Vand ligesom for Vædsker og faste Legemer. Exempel: Hvor mange Liter Olie rummer en Tank, som er 1,3 m. lang, 0,57 m. bred og 1,85 m. høj, 02 hvor meset vejer dea fyldte Tank i Ks-, naar dens Egenvægt er 123 Kg. og Oliens Vægtfylde 0,93? Tankens Rumfang er 1,3 • 0,57 • 1,85 —1,37085 cbm. Den rummer altsaa 1370,85 1. (se Tillæget). Den fyldte Tanks Vægt bliver 123 + 0,93 • 1370,85 = 1397,9 Kg. 39. Skibes Deplacement. Naar et Skib flyder paa Vandet, vil den af Skibet fortrængte Vandmasse veje lige saa meget som Skibet. Vægten af den fortrængte Vandmasse kaldes Skibets Deplacement (dis- placement), der angives i Tons, sjældnere ved Rumfanget i Kubikfod. Ligger Skibet paa sin dybeste Vandlinie, kan dets Deplacement endnu forøges saa meget, som svarer til Overskibets Størrelse eller