Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Rumfanget af den ikke nedsænkede vandtætte Del. Dette Rumfang tje-
ner som Reserve-Bærekraft (reserve of buoyancy), dels ved at give Skibet
fornøden Sødygtighed, naar det flyder paa sin sædvanlige Vandlinie,
dels ved at holde Skibet flydende, selv om et Rum i det skulde fyldes
med Vand paa Grund af en Beskadigelse af Skibsbunden. Skibets
Dækshøjde (freeboard) er et Maal for dette Rumfang. Det samlede Rum-
fang, som er indesluttet af den vandtætte Inddeling (§ 264), betinger
Skibets Flydeevne (floating power). Skibets Deplacement er = Summen
af dets Egenvægt (weight of structure) og Ladningen (weight of lading).
Egenvægten bør ikke være større end absolut nødvendigt, Bæreevnen
bør være saa stor som muligt.
Skibets Hoveddimensioner (principal dimensions) ere:
Længden mellem Perpendikulærerne (length between perpendiculars).
Perpendikulærerne ere de to tværskibs Planer, som kunne tænkes lagte
gjennem Skæringspunkterne mellem øverste Vandlinie (load water line)
og Spundingslinien (rabbet line) paa For- og Agterstævnen. Den øver-
ste Vandlinie er Skæringslinien mellem Skibsformen og øverste Vand-
linieplan (load water plane), som er det vandrette Plan, der svarer til
Skibets Vandlinie i fuldt udrustet Tilstand. I Jærnskibe förstaas ved
Spundingslinien i Almindelighed Overkant af Skinnekjølen eller de vand-
rette Kjølplader (§ 245) og Stævnenes Inderkant. Skibets Diametralplan
(middleline plane) er det langskibs Symmetriplan i Skibet.
Bredden (breadth moulded) maales paa Middelspantet (midship
section) paa Spantets Yderside ved det bredeste Sted: dette er ofte, men
ikke altid, i øverste Vandlinie.
Den største Bredde paa Klædningen (breadth extreme) maales paa
Klædningens Yderside.
Dybgaaendet for (draught forward) maales paa forreste Perpen-
dikulær fra øverste Vandlinie til en ret Linie, som danner Forlængelsen
af Kjølens Underkant.
Dybgaaendet agter (draught aft) maales paa agterste Perpendikulær
fra øverste Vandlinie til Underkant af Kjølen.
Middeldyb g aaendet er den halve Sum af Dybgaaendet for og agter.
Det er i Reglen sammenfaldende med Dybgaaendet over Livet, som er
Middelspantets Dybgaaende.
Styrla sti gheden (trim) er Forskjellen mellem Dybgaaendet agter og for.
40. Deplacementets Finhedskoefficient (coefficient of fmeness) er
Forholdet mellem Skibets Deplacement i Kubikfod og det omskrevne Pa-
rallelopipeditm, hvis Længde er Skibets Længde mellem Perpendikulæ-
rerne, hvis Bredde er Skibets største Bredde i Vandlinien, og hvis Højde
er Skibets Dybgaaende over Livet, regnet til Kjølens Overkant. Dette For-
hold har forskjellige Værdier i de forskjellige Skibstyper. Saaledes er det: