Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
28 Rumfanget af den ikke nedsænkede vandtætte Del. Dette Rumfang tje- ner som Reserve-Bærekraft (reserve of buoyancy), dels ved at give Skibet fornøden Sødygtighed, naar det flyder paa sin sædvanlige Vandlinie, dels ved at holde Skibet flydende, selv om et Rum i det skulde fyldes med Vand paa Grund af en Beskadigelse af Skibsbunden. Skibets Dækshøjde (freeboard) er et Maal for dette Rumfang. Det samlede Rum- fang, som er indesluttet af den vandtætte Inddeling (§ 264), betinger Skibets Flydeevne (floating power). Skibets Deplacement er = Summen af dets Egenvægt (weight of structure) og Ladningen (weight of lading). Egenvægten bør ikke være større end absolut nødvendigt, Bæreevnen bør være saa stor som muligt. Skibets Hoveddimensioner (principal dimensions) ere: Længden mellem Perpendikulærerne (length between perpendiculars). Perpendikulærerne ere de to tværskibs Planer, som kunne tænkes lagte gjennem Skæringspunkterne mellem øverste Vandlinie (load water line) og Spundingslinien (rabbet line) paa For- og Agterstævnen. Den øver- ste Vandlinie er Skæringslinien mellem Skibsformen og øverste Vand- linieplan (load water plane), som er det vandrette Plan, der svarer til Skibets Vandlinie i fuldt udrustet Tilstand. I Jærnskibe förstaas ved Spundingslinien i Almindelighed Overkant af Skinnekjølen eller de vand- rette Kjølplader (§ 245) og Stævnenes Inderkant. Skibets Diametralplan (middleline plane) er det langskibs Symmetriplan i Skibet. Bredden (breadth moulded) maales paa Middelspantet (midship section) paa Spantets Yderside ved det bredeste Sted: dette er ofte, men ikke altid, i øverste Vandlinie. Den største Bredde paa Klædningen (breadth extreme) maales paa Klædningens Yderside. Dybgaaendet for (draught forward) maales paa forreste Perpen- dikulær fra øverste Vandlinie til en ret Linie, som danner Forlængelsen af Kjølens Underkant. Dybgaaendet agter (draught aft) maales paa agterste Perpendikulær fra øverste Vandlinie til Underkant af Kjølen. Middeldyb g aaendet er den halve Sum af Dybgaaendet for og agter. Det er i Reglen sammenfaldende med Dybgaaendet over Livet, som er Middelspantets Dybgaaende. Styrla sti gheden (trim) er Forskjellen mellem Dybgaaendet agter og for. 40. Deplacementets Finhedskoefficient (coefficient of fmeness) er Forholdet mellem Skibets Deplacement i Kubikfod og det omskrevne Pa- rallelopipeditm, hvis Længde er Skibets Længde mellem Perpendikulæ- rerne, hvis Bredde er Skibets største Bredde i Vandlinien, og hvis Højde er Skibets Dybgaaende over Livet, regnet til Kjølens Overkant. Dette For- hold har forskjellige Værdier i de forskjellige Skibstyper. Saaledes er det: