Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

29 i meget fine og hurtige Dampskibe .. 0,43 til 0,45 i almindelige, nyere Sejlskibe.......0,55 til 0,60 i Lastdragere med ringe Hastighed... 0,65 til 0,70 Finhedskoefficienten kan benyttes til tilnærmelsesvis at bestemme Deplacementet af et Skib, hvis Hoveddimensioner man kjender. Exempel: En. Torpedobaad er 104' lang, 12(2 bred, og Dybgaaendet over Livet er 3',5. Hvad er dens omtrentlige Deplacement? Sættes Finhedskoefficienten. til 0,43 og Vægten af 1 Kubikfod Søvand til 64 Pund, 64 bliver Deplacementet — 104 • 12,2 • 3,5 • 0,43 • 2940 = omtr. 55 Tons. 41. Nedtrykningsvægten pr. Tomme (weight per inch of immersiqn). Naar et Skib flyder paa et givet Dybgaaende, vil den Vægt, som udfor- dres til at trykke det dybere, være Vægten af det Bælte af Vand, som derved bliver uddrevet. Er Bæltets Tykkelse kun ringe, vil dets Rum- fang tilnærmelsesvis være = Vandliniearealet, multipliceret med Tykkelsen. Den Vægt, som vil trykke Skibet en Tomme over Livet, kan saaledes A • 64 sættes = Tons, hvor A er Vandliniearealet i Denne 12 • 2240 ’ Størrelse kaldes Nedtrykningsvægten pr. Tomme. Exempel: Hvad er Nedtrykningsvægten pr. Tomme i Exemplet i § 40, naar Baa- clens Vandlinieareal er 885 □'? 885 • 64 Nedtrykningsvægten pr. Tomme = । g 9949 — 2,1 Tons Divideres Vandliniearealet med Arealet af Vandliniens omskrevne Rektangel, hvis Sider ere Skibets Længde og Bredde, faas Vandliniens Finhedskoefficietnt, som er 0,70 i fine Skibe, 0,78 i almindelige Skibe og 0,84 i fyldige Skibe. Den kan benyttes til at bestemme den omtrentlige Værdi af Nedtrykningsvægten pr. Tomme. Exempel: Hvad er den omtrentlige Værdi af Nedtrykningsvægten pr. Tomme i Exemplet i § 40? Sættes Vandliniens Finhedskoefficient til 0,70, bliver den omtrentlige Nedtryk- ningsvægt pr. Tomme: 64 = 104 • 12,2 • 0,70 12 . 2240 = 2,1 Tons. I mange Opgaver kan man med tilstrækkelig Nøjagtighed benytte følgende Regel: AT j, ! . ± m Skibets Længde X dets Bredde m Nedtrykningsvægten pr. Tomme =-----------------------------------fons . (11) Exempel: Et Skib, 250' langt og 44' bredt, kan kun passere over Doktærskelen, naar det lettes 8" over Livet. Hvor mange Tons af Ladningen maa losses, inden Skibet kan gaa i Dok? 250 • 44 Nedtrykningsvægten pr. Tomme = ggg—- — omtr. 20 Tons. Der maa altsaa losses 8 • 20 = 160 Tons. 42. Forandringer i Vandets Vægtfylde berøre Skibets Dyb- gaaende; Skibet ligger lettere i salt Vand end i mindre salt eller