Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
fersk Vand. Er Skibets Deplacement D Tons, Vandliniearealet A
Vandets Vægtfylde paa de to Steder Sx og S2 og Forandringen i Dyb-
gaaende x', vil Rumfanget af Skibets nedsænkede Del paa det første
Sted være:
__ D • 2240
Si • 62,5
Det andet Sted vil det være:
V + Ax —5-
02
Subtraheres, faas:
Ax = 36 • D
_ on D Si^-S2
x ■ 36 . q q • • • • (12)
A O 2
Exempel: Er Vandets Vægtfylde i en engelsk Havn 1,025 og i Kjøbenhavns
Havn 1,005, og en. Damper, hvis Deplacement er 2500 Tons og Vandliniearealet
7500 har et Dybgaaende paa 15' i en engelsk Havn, spørges der om, hvad Dyb-
gaaendet vil være i Kjøbenhavns Havn.
Ifølge L. 12 vil Forøgelsen i Dybgaaendet blive:
2500 1,0254-1,005
7500 1,025 • 1,005 ~omtr- /*•
Dybgaaendet i Kjøbenhavns Havn bliver altsaa 15' 3".
43. Skibes Stabilitet. De Kræfter, som virke paa et Skib, naar
dette flyder paa Vandet, ere:
2) dets Vægt, som virker lodret nedefter gjennem dets Tyngdepunkt, og
3) Vandets Tryk paa Skibets nedsænkede Overflade.
Vandets Tryk virker normalt paa Skibssiden; det kan opløses i
en lodret Komposant, en langskibs vandret og en tværskibs vandret
Komposant. Resultanten af de to sidste Komposanter maa være Nul,
da de ikke give Skibet en vandret Bevægelse. Resultanten af de lod-
rette Komposanter er = Opdriften, som virker opefter og gaar gjennem
Tyngdepunktet af Deplacementets Rumfang, der kaldes Deplacementets
Tyngdepunkt (centre of buoyancy). Betingelserne for Ligevægt ere:
1) at Skibets Vægt= Vægten af den uddrevne Vandmasse, Deplace-
mentet, og
2) at Skibets Tyngdepunkt ligger i samme lodrette Linie som Deplace-
mentets Tyngdepunkt.
Skibets Vægt vil da virke i samme lodrette Linie som Opdriften,
men i modsat Retning; de holde altsaa hinanden i Ligevægt.
Skibets Tyngdepunkt er et fast Punkt i Skibet; dets Beliggenhed
vil kun forandres, naar Vægtfordelingen i Skibet forandres.
Den statiske Stabilitet (statical stability) behandler Betingelserne
for Skibets Ligevægt, naar det flyder rolig i en bestemt Stilling.
Bringes Skibet ud af Ligevægtstillingen ved Krængning, er Stabiliteten,
eller Stivheden, dets Evne til at vende tilbage til denne Stilling.