Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
 — 31 — I Fig. I, 28 er G Skibets Tyngdepunkt, hvori Skibets Vægt D kan antages at virke lodret nedefter. Opdriften virker lodret opefter i De- placementets Tyngdepunkt B15 naar Skibet ligger paa ret Kjøl. Krænges Skibet over og holdes i denne Stilling f. Ex. af Vindens Tryk mod Sejlene, kan Vindens Resultanttryk fremstilles ved en vandret Kraft P og Vandets Modstand mod Skibets Afdrift til Siden ved en lige stor og modsat rettet Kraft P; disse to Kræfter danne tilsammen en Svingkraft. Ved Krængningen vil Depläcementets Tyngdepunkt flytte fra til B2. Rumfanget af den uddrevne Vandmasse forbliver uforandret. Den Linie, Opdriftlinien, hvori Opdriften virker, er B2ZM; den skærer Opdriftlinien BXGM for den oprejste Stilling i M. Dette Punkt kaldes Metacentret (métacentre). For Krængninger indtil 10° til 15° begaar man for almindelige Skibes Vedkommende ikke nogen Fejl af Betydning ved at antage, at alle Opdriftlinierne gaa gjennem Metacentret. Da Vægt og Opdrift ere- to modsat rettede parallele Kræfter, danne de tilsammen en Svingkraft, hvis Arm er den vinkelrette Afstand GZ (Fig. 28 og 29) fra G paa B2M; hver af Kræfterne er Skibets Vægt D. Pro- duktet af den ene af Kræfterne og Armen kaldes Stivhedsmomentet (mo- ment of statical stability). Dette Moment vil tvinge Skibet tilbage til den oprejste Stilling; holdes Skibet under en stadig Krængning f. Ex. ved Vindens Tryk paa Sejlene i Fig. 28, vil Momentet af den af Vindens Tryk P og Vandets vandrette Modstand mod Skibets Afdrift P dannede Svingkraft være = Stivhedsmomentet. Ligger Skibets Tyngdepunkt G under Metacentret, er Skibet i stadig Ligevægt* det vil vende tilbage til den oprejste Stilling, naar det er blevet krænget over en lille Vinkel. Ligger Skibets Tyngdepunkt over Metacentret, vil Stivhedsmomentet forøge Krængningen, naar Skibet er blevet krænget en lille Vinkel over; Ligevægten er altsaa ustadig. Falder Skibets Tyngdepunkt sammen med Metacentret, vil Skibet være i ligegyldig Ligevægt, og, naar det er krænget en lille Vinkel, vil der ikke være nogen Tendens til at bringe det ud af Ligevægtstillingen: Stabiliteten er Nul. 44. Metacenterhøjden er Afstanden GM (Fig. I, 29) mellem Skibets Tyngdepunkt og Metacentret. Ved smaa Krængninger vil Skibets Stivhed afhænge direkte af denne Højde. Ved Konstruktionen af et Skib maa man derfor iagttage, at det faar saa stor en Metacenterhøjde, at Skibet besidder tilstrækkelig Stivhed. Der er imidlertid en Grænse for Stiv- heden, idet en stor Stivhed giver Skibet urolige Bevægelser i Søen. Et stift (stiff) Skib har en stor Metacenterhøjde, et rankt (crank) Skib en lille Metacenterhøjde og kan altsaa let krænges over. Ranke Skibe ere roligere (steady) i Søgang end stive Skibe.