Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

Forfatter: A. H. M. Rasmussen

År: 1892

Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 274

UDK: 621.12

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 290 Forrige Næste
32 Metacenterhøjden har følgende Værdier: i Panserskibe uden Sejl................. 6' til 10'. 1 Fregatter o. 1. med Sejl.........omkr. 3'. 2 mindre Skibe uden Sejl........... — 2'. Bugserbaade og Skibe til Kystsejlads..... 1' til 2'. Naar Forbrugsgjenstandene, som Proviant, Vand og Kul, ere op- brugte, er Metacenterhøjden i Reglen til 1' mindre end de ovenan- førte Værdier, der svare til Skibene i fuldt udrustet Tilstand. For Handelsskibe kan Metacenterhøjden ikke angives som for Orlogsskibe, fordi Tyngdepunktets Beliggenhed i dem er højst forskjellig efter Lad- ningsforholdene. Den er i Reglen mindre end for Orlogsskibe. Dette har sin Grund i, at Handelsskibene føre Ladningen i Lasten, medens Orlogsskibene føre store Vægte, saasom Kanoner, Panser o. s. v., højt til Vejrs; for at besidde tilstrækkelig Stivhed maa de derfor have en større Metacenterhøjde, end dersom Vægtene laa lavt som i Handels- skibene. Beliggenheden af Skibets Tyngdepunkt kan bestemmes ved en Be- regning. Dette er imidlertid en langvarig og vanskelig Opgave, og da Metacentrets Beliggenhed kan findes med forholdsvis Lethed ved Hjælp af Skibets Tegninger, foretrækker man at bestemme dette Punkt og derefter ved Krængningsforsøg (inclining experiment) finde Metacenter- højden. Dette Forsøg bestaar i, at man anbringer kjendte Vægte paa Dækket, naar Skibet er færdigbygget, og maaler Krængningen, naar Vægtene flyttes en kjendt Afstand i tværskibs Retning. Skibets Tyngde- punkt findes ved at afsætte Metacenterhøjden fra Metacentret nedefter paa Linien MGBt. 45. Flytte, tilføje eller borttage Vægte i Skibet. Flyttes en Vægt i Skibet, forbliver dettes Deplacement og Metacentrets Beliggenhed ufor- andret, men Skibets Tyngdepunkt flyttes i samme Retning som Vægten. Flyttes Vægten opefter, bliver Metacenterhøjden mindre, flyttes den ned- efter, forøges Metacenterhøjden. Ved Tilføjelsen. af en Vægt forøges Skibets Nedsænkning. For- øgelsen i Dybgaaendet kan bestemmes, naar Nedtrykningsvægten pr. Tomme kjendes. Anbringes Vægten under Vandlinien, vil Stabiliteten i almindelige Skibe forøges. Det samme er Tilfældet, naar en Vægt over Vandlinien borttages. Dersom en Vægt, anbragt under Vand- linien, borttages, eller en ny Vægt tilføjes over Vandlinien, formindskes Stabiliteten. Ved Flytning af en Vægt i langskibs Retning forandres Skibets Styrlastighed. Ved Beregningen af Styrlastighedsforandringen benyttes det langskibs Metacenter (longitudinal metacenfre), der faar samme Betyd- ning ved Duvning som det tværskibs Metacenter ved Krængning.