Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Da Skibets tværskibs Stivhed er mindre end Stivheden under
Hældninger i en hvilken som helst anden Retning, er den den vigtigste
Faktor ved Undersøgelsen af et Skibs Sødygtighed. Medens den tvær-
skibs Metacenterhøjde i Reglen ligger mellen 1' og 10', er den lang-
skibs Metacenterhøjde ofte lig eller større end Skibets Længde. Det
Moment, som behøves til at duve Skibet 1°, er derfor mange Gange
større end Momentet, som behøves til at krænge Skibet 1°.
Ejendes Momentet, som udfordres til at forandre Styrlastigheden
1" (moment to change trim one inch), kan man finde, hvor meget
Styrlastigheden forandres ved Vægtens Flytning i langskibs Retning. I
Panserskibet »Helgoland« f. Ex. er dette Moment 480 Fodtons. Flyttes
altsaa en Vægt paa 5 Tons 96' for- eller agterefter, vil denne Flytning
formindske eller forøge Styrlastigheden 1" uden Hensyn til, fra hvilket
Sted i Skibet Flytningen foretages.
Ved Vægtens Flytning i langskibs Retning flyttes Skibets Tyngde-
punkt for- eller agterefter i samme Retning som Vægten.
Kjendes ikke Momentet til at forandre Styrlastigheden 1", og der
haves Brug for denne Størrelse, kan man i mange Tilfælde benytte
følgende Udtryk, som er rigtigt, dersom den langskibs Metacenterhøjde
er lig med Skibets Længde, nemlig:
Momentet i Fodtons til at forandre Styrlastigheden 1" = —,
1.2
hvor D er = Deplacementet i Tons.
Indtages Vægte i Skibet, kan det nye Dybgaaende for og agter
findes saaledes: Man tænker sig først Vægten anbragt over øverste
Vandlinies Tyngdepunkt og finder Nedtrykningen over Livet som tid-
ligere omtalt under: »Nedtrykningsvægten pr. Tomme.« Den’øverste
Vandlinies Tyngdepunkt ligger i Reglen nogle faa Fod, omtr.
Skibets Længde, agten for Midten af Skibets Længde i Vandlinien. Der-
næst tænkes Vægten flyttet fra dette Punkt for- eller agterefter til sin
bestemte Plads. Vægten multipliceres med Afstanden, som den tænkes
flyttet. Tilføjes .flere Vægte, findes Produkterne af Vægtene og Afstan-
dene, som de flyttes for-eller agterefter; Forskjellen mellemprodukterne
af de Vægte, der flyttes forefter, og af de Vægte, der flyttes agterefter,
eller omvendt, dersom Summen af de sidstnævnte Produkter er størst,
giver Momentet, som forandrer Styrlastigheden. Selve Styrlastighedsfor-
andringen findes derefter som ovenfor omtalt.
Denne Fremgangsmaade kan dog kun benyttes, naar Vægtene ere
smaa i Forhold til Skibets Deplacement. Er der Tale om betydelige
Vægte, saasom større Dele af Ladningen i et Handelsskib, maa man
finde deres Indflydelse paa Dybgaaendet, Styrlastigheden og Stabiliteten
ved Beregninger fra Konstruktionstegningen.
A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 3