Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

33 Da Skibets tværskibs Stivhed er mindre end Stivheden under Hældninger i en hvilken som helst anden Retning, er den den vigtigste Faktor ved Undersøgelsen af et Skibs Sødygtighed. Medens den tvær- skibs Metacenterhøjde i Reglen ligger mellen 1' og 10', er den lang- skibs Metacenterhøjde ofte lig eller større end Skibets Længde. Det Moment, som behøves til at duve Skibet 1°, er derfor mange Gange større end Momentet, som behøves til at krænge Skibet 1°. Ejendes Momentet, som udfordres til at forandre Styrlastigheden 1" (moment to change trim one inch), kan man finde, hvor meget Styrlastigheden forandres ved Vægtens Flytning i langskibs Retning. I Panserskibet »Helgoland« f. Ex. er dette Moment 480 Fodtons. Flyttes altsaa en Vægt paa 5 Tons 96' for- eller agterefter, vil denne Flytning formindske eller forøge Styrlastigheden 1" uden Hensyn til, fra hvilket Sted i Skibet Flytningen foretages. Ved Vægtens Flytning i langskibs Retning flyttes Skibets Tyngde- punkt for- eller agterefter i samme Retning som Vægten. Kjendes ikke Momentet til at forandre Styrlastigheden 1", og der haves Brug for denne Størrelse, kan man i mange Tilfælde benytte følgende Udtryk, som er rigtigt, dersom den langskibs Metacenterhøjde er lig med Skibets Længde, nemlig: Momentet i Fodtons til at forandre Styrlastigheden 1" = —, 1.2 hvor D er = Deplacementet i Tons. Indtages Vægte i Skibet, kan det nye Dybgaaende for og agter findes saaledes: Man tænker sig først Vægten anbragt over øverste Vandlinies Tyngdepunkt og finder Nedtrykningen over Livet som tid- ligere omtalt under: »Nedtrykningsvægten pr. Tomme.« Den’øverste Vandlinies Tyngdepunkt ligger i Reglen nogle faa Fod, omtr. Skibets Længde, agten for Midten af Skibets Længde i Vandlinien. Der- næst tænkes Vægten flyttet fra dette Punkt for- eller agterefter til sin bestemte Plads. Vægten multipliceres med Afstanden, som den tænkes flyttet. Tilføjes .flere Vægte, findes Produkterne af Vægtene og Afstan- dene, som de flyttes for-eller agterefter; Forskjellen mellemprodukterne af de Vægte, der flyttes forefter, og af de Vægte, der flyttes agterefter, eller omvendt, dersom Summen af de sidstnævnte Produkter er størst, giver Momentet, som forandrer Styrlastigheden. Selve Styrlastighedsfor- andringen findes derefter som ovenfor omtalt. Denne Fremgangsmaade kan dog kun benyttes, naar Vægtene ere smaa i Forhold til Skibets Deplacement. Er der Tale om betydelige Vægte, saasom større Dele af Ladningen i et Handelsskib, maa man finde deres Indflydelse paa Dybgaaendet, Styrlastigheden og Stabiliteten ved Beregninger fra Konstruktionstegningen. A. H. M. Rasmussen: Skibsmaskinlære. 3