Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere

75 Er Varmegraden under Kulstoffets Antændelsespunkt, eller er Luft- tilførselen saa voldsom, at den ved sin Afkøling hæmmer Forbrændingen, vil Kulstoffet udskilles som fint Kulstøv, der uforbrændt stiger til Vejrs og gaar bort gjennem Skorstenen som en mørk Røg. Røgen bestaar af Kvælstof, Ilt, Kulsyre, Vanddamp og ved fuld- stændig Forbrænding: Kulilte og Kulstøv. Er Trækken kraftig, med- rives ofte Aske og smaa Kulstykker. Røgens Synlighed skyldes det i Form af Kulstøv udskilte, ikke brændte Kulstof: selve Luftarterne i Rø- gen ere usynlige. Hver Gang friske Kul fyres paa Risten, vil man se en mere eller mindre stærk Røg stige op af Skorstenen. Dette skyldes en paa dette Tidspunkt ufuldstændig Forbrænding. Dels falder Varmegraden under Uddrivningen af Gasarterne og Kullenes Fugtighed, saa at den bliver lavere end Gasarternes Antændelsespunkt, dels kan der ikke gjen- nem det tykke Kullag tilføres den fornødne Luftmængde til Forbrændingen. Naar Gasarterne ere uddrevne, vil Kulstoffet i det paa Risten til- bageværende glødende Kullag, som nu nærmest er Kokes (coke) og be- staar af Kulstof samt Kullenes uforbrændelige Dele: Asken og Slaggen, først forbrænde til Kulsyre. Ved at stige op mellem Kulstykkerne op- tager Kulsyren mere Kulstof, og der dannes Kulilte. Er der nu tilstræk- kelig Ilt til Stede over Kullaget, vil Kulilten forbrænde til Kulsyre med en lav, violet Flamme under Udvikling af en betydelig Varme. Er For- brændingen derimod ufuldstændig, hvad dog paa dette Tidspunkt af Kullenes Forbrænding i Reglen ikke er Tilfældet, vil Kulilten gaa ubrændt bort, og en betydelig Del af Kullets Varmeevne gaar tabt. Den Varme, Forbrændingsprodukterne besidde i Skorstenen, kaldes Spildevarmen (waste heat). Den gaar i Reglen tabt (§ 102). 96. Naturlig Træk (natural draught). Da der til Udviklingen af en given Maskinkraft fordres udviklet i Kjedlen en bestemt Damp- mængde, til Udviklingen af en given Dampmængde en bestemt Kulmængde brændt i Ildstedet (§ 101) og endelig til Forbrændingen af en given Kul- mængde en bestemt Luftmængde tilført gjennem Risten (§ 101), spiller Trækken en væsentlig Rolle ved et Skibs Fremdrivning. Luftarterne i Skorstenen ere varmere og lettere end Luften uden for denne; de ville derfor stige til Vejrs, og ved den saaledes tilvejebragte Sugning vil kold Luft strømme ind gjennem Risten. Luftens Ilt gaar i Forbindelse med Kullene, og de varme Forbrændingsprodukter ville sammen med det opvarmede Kvælstof strømme gjennem Kjedel, Optræk og Skorsten ud i den frie Luft. Trækkens Styrke afhænger af Forskjellen mellem Vægten aj to Luftsøjler, hvis Højder er Skorstenstoppens Højde over Risten, og hvis Vægtfylder ere for den ene den atmosfæriske Lifts og for den anden Luftarternes inden i Skorstenen.