Skibsmaskinlære
Udarbejdet Til Brug For Styrmænd Og Skibsførere
Forfatter: A. H. M. Rasmussen
År: 1892
Forlag: Forlagt af Universitetsboghandler G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 274
UDK: 621.12
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Indtil en vis Grænse vil Trækken være des kraftigere, jo større
Skorstenshøjden og jo højere Varmegraden i Skorstenen er; med den
stigende Varmegrad bliver Forbrændingsprodukternes Rumfang større,
men deres Vægtfylde mindre og Tabet ved Spildevarmen større. Man
kan bevise, at den bedste Træk opnaas, naar Varmegraden i Skorstenen
er omkr. 320°, hvad der omtrent svarer til Smeltepunktet af Bly.
Skal Fyringen forceres, bør Trækken i tilsvarende Grad forøges.
Vindfanget paa Luftrørene, som tilføre Luft til Fyrpladsen (§ 124),
holdes vendte mod Vinden. Lufttilførselen kan yderligere forøges ved
Kulsejl til Fyrpladsen. Gnidningsmodstanden mod Luftarternes Passage
gjennem Kjedel og Skorsten bør formindskes saa meget som muligt;
Askegrav, Kjedelrør og Skorsten bør derfor være rensede for Aske og
Sod, Risten for Slagge. I varmt Vejr trækker Skorstenen ikke saa godt
som i koldt.
Dersom Fyringen forceres ud over, hvad Trækken kan taale, vil
denne svækkes, og dens Styrke derfor endnu mindre svare til, hvad der
er nødvendigt for Forbrændingen.
97. Kunstig Træk (artificial draught). Ved kunstig Træk förstaas
Tilførsel af Luft til Ildstedet ved Hjælp af mekaniske Apparater.
Fordelene ved kunstig fremfor naturlig Træk ere følgende: Træk-
ken er uafhængig af Vind og Vejr, og Lufttilførselen kan afpasses
efter den Kulmængde, som i en given Tid skal brændes paa Risten.
Trækken er ikke afhængig af Skorstenshøjden og af en Forskjel mellem
Luftarternes Varmegrad i Skorstenen og den udvendige Lufts. Skor-
stenen skal kun bringe.Røgen fri af Dækket, og der er Intet til Hinder
for at fratage Forbrændingsprodukterne hele den Varmemængde, de be-
sidde, inden de naa ind i Skorstenen. Tabet ved Spildevarmen kan
saaledes blive mindre. Forsøg have vist, at der ved kunstig Træk be-
høves en mindre Luftmængde ti] Kullenes Fbrbrænding, end naar man
gaar med naturlig Træk. Lufttilførselen er jævnere og ligeligere; Luften
trykkes ind mellem Kulstykkerne og blandes derved bedre med Gas-
arterne. Da Kullaget paa Risten kan holdes tykkere, og Luftoverskuddet
er mindre, bliver Ildstedets Varmegrad, højere og Värmeledningen til
Vandet i Kjedlen hurtigere. Der kan derfor ved Brugen af kunstig Træk,
naar den holdes inden for visse Grænser, opnaas en mere økonomisk
Forbrænding, end hvor man kun har naturlig Træk. Fyringen lettes ved
at holde tykke Fyr o. s. v.
98. Økonomisk Træk (assisted draught). Dels for at opnaa de
nævnte Fordele i Retning af mere økonomisk Forbrænding, dels for at
kunne benytte billige Kulsorter har man i de senere Aar begyndt at
indføre kunstig Træk med ringe Lufttryk (se nedenfor) i Handelsskibe;
det har vist sig, at man med godt Resultat i økonomisk Retning har