Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRANSK MALERKUNST.
DAUMIER
FØR RETSMØDET, akvarel.
I privateie, Paris.
samlere, den selvgode og havesyge men-
neskesort, som i mæcenatens skikkelse
nærer sig af talentets blod. Forøvrigt
har hans satire ingen grænser, han skå-
ner ingen, som føler sig ovenpå i livet,
særlig ikke alderdommen i dens sta og
trygge hovmod.
Foruden at være en skjæbnesvan-
ger pamfletist, som var med om at
lave en revolution, var Daumier nemlig
også en skarp psycholog, en moralfilo-
sof, en sociolog. Paris og pariserne har
han tegnet og malt fra tronen til ren-
destenen. Bourgeoistypen har han halt
frem i lyset og trukket op dens træk
med karikerende hån. Bondekarakteren
har han streifet med sit genis hastige
tyvelygte. Proletaren har han draget
op fra forstadsboulevarden og ind i
kunstens tempel, fillet og luset, for-
kommen og fordrukken, troskyldig og
sørgmodig og fatalististisk som han er.
Daumier'er den store anarkist i det
19de århundredes kunst. Al slags gjøglere og omstreifere og zigeunere har hans kunst
plads for og hjærte for. Alt gadens rak har han samfølelse med.
Det er det, som gjør Daumier historisk stor, at han magted at gjennembryde de
dæmninger, som skilte kunsten fra det virkelige liv, fra samtiden. Det er det, som
gjør hans kunst så værdifuld, at han lar dette liv strømme ind over sin produktion.
1 samme mening som Balzac er han den første moderne.
Ud fra en dyb menneskekundskab løfter sig Daumiers sublime menneskeforagt.
Hans politiske og sociale satire har harm og had smeltet ind i brodden. Men kløver
man spottens hårde skal, finder man tidt og ofte medfølelse som kjærne. Al hans
bitre spot bunder i en brændende idealisme, en uudryddelig tro på fornyelsen. Derfor
tabte han heller ikke modet og holdt harmen varm selv i nederlagenes år i 1871.^
Daumier hører til de store frelsende kynikeres lille familie, som nu og da trær
frem i historien og øser sin lud over samfundet og blander sit salt i menneskeheden,
^ Karikaturstatuetten af Napoleon III *Ratapoili.
8