ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
FRANSK MALERKUNST. DAUMIER FØR RETSMØDET, akvarel. I privateie, Paris. samlere, den selvgode og havesyge men- neskesort, som i mæcenatens skikkelse nærer sig af talentets blod. Forøvrigt har hans satire ingen grænser, han skå- ner ingen, som føler sig ovenpå i livet, særlig ikke alderdommen i dens sta og trygge hovmod. Foruden at være en skjæbnesvan- ger pamfletist, som var med om at lave en revolution, var Daumier nemlig også en skarp psycholog, en moralfilo- sof, en sociolog. Paris og pariserne har han tegnet og malt fra tronen til ren- destenen. Bourgeoistypen har han halt frem i lyset og trukket op dens træk med karikerende hån. Bondekarakteren har han streifet med sit genis hastige tyvelygte. Proletaren har han draget op fra forstadsboulevarden og ind i kunstens tempel, fillet og luset, for- kommen og fordrukken, troskyldig og sørgmodig og fatalististisk som han er. Daumier'er den store anarkist i det 19de århundredes kunst. Al slags gjøglere og omstreifere og zigeunere har hans kunst plads for og hjærte for. Alt gadens rak har han samfølelse med. Det er det, som gjør Daumier historisk stor, at han magted at gjennembryde de dæmninger, som skilte kunsten fra det virkelige liv, fra samtiden. Det er det, som gjør hans kunst så værdifuld, at han lar dette liv strømme ind over sin produktion. 1 samme mening som Balzac er han den første moderne. Ud fra en dyb menneskekundskab løfter sig Daumiers sublime menneskeforagt. Hans politiske og sociale satire har harm og had smeltet ind i brodden. Men kløver man spottens hårde skal, finder man tidt og ofte medfølelse som kjærne. Al hans bitre spot bunder i en brændende idealisme, en uudryddelig tro på fornyelsen. Derfor tabte han heller ikke modet og holdt harmen varm selv i nederlagenes år i 1871.^ Daumier hører til de store frelsende kynikeres lille familie, som nu og da trær frem i historien og øser sin lud over samfundet og blander sit salt i menneskeheden, ^ Karikaturstatuetten af Napoleon III *Ratapoili. 8