Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

EVENTYRTEGNINGERNE. WERENSKIOLD >Der vikle prinsesserne sidde og hvile.« Tegning til Soria Moria slot. Der er få ting i norsk kunst, som man sådan uden videre kan være enig om, at de er klassiske. Werenskiolds eventyrtegninger hører til disse få ting. Og det er let nok at forklare, hvorfor de er det. Fordi formen er jevngod med indholdet og ind- holdet så væsentligt og værdifuldt. Som Asbjørnsens og Moes gjenfortælling af folke- eventyrene er blit den første litterære folkelivskildring, som har en tilforladelig og sand norsli tone, så er Werenskiolds illustrationer til dem blit den første tilforladelige afbildning af norsk folkeliv. Man blader gjennem samlingen Norske Folke- og Huldreeventyr fra 1879, som Tidemand og Gude, Schneider, Arbo, Lerche samt Otto Sinding og Eilif Peterssen har været med at illustrere sammen med Werenskiold. Man finder Tidemand svag og famlende, Lerche düsseldorfergemytlig, Eilif Peterssens bønder virker fremmede, bayerske, selv i dragt, Sinding — med al sin elskværdige og opfindsomme fortællekunst- -^ slingrer mellem engelske og tyske forbilleder (Makreldorg, Østenfor sol og vestenfor måne). Alene i et par ting af Schneider og hos Gude finder man tilløb til noget norsk. Som i Gudes fine lyriske vignet Tiurlegen (afb. I, side 162) og i en anden vignet, til Signekjærringen, som let og næsten flygtig gir en vårdags stemning med snesmeltning og takdryp og solvarm hyttevæg. NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. II. — 20. 203