Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

FRANSK MALERKUNST. 3iOS MILLET SÅMANDEN, lithografi, (1851). pande, lænet til sin hakke, og stønner, er han et udaset dyr, som bare har den ene tanke: at hvile. Millets bedrift er den at ha set men- nesket i arbeide og i sammenhæng med sin jord. Han er ikke helligmaler og ikke historiemaler og ikke genremaler og ikke landskabsmaler og ikke engang maler — uden en ganske mådelig. Han er bare et genialt menneske, som undertiden havde en pensel i hånden, som han aldrig rigtig lærte at bruge, og undertiden en blyant eller en farveslift eller en radérnål, som han brugte vidunderlig. Men med sin hånd udtrykte han det, som fyldte hans sind fra barndommen af, og som han selv kalder jordens skrig. Før Millet havde kunsten dreiet sig om sin egen akse i en sfære, som ansåes at ligge over livet og naturen, og hvor særegne skjønhedsleve herskede. Emnekredsen lod sig vel løie, og formsproget kunde skifte; men en konventionel sky for virkelig- heden vedblev at omringe kunsten. Af de ting, som lå udenfor kredsen, var selve det korporlige arbeide og dettes repræsentant, kropsarbeideren på land og i by. Ar- heidet for det daglige brød var »banalt«, og kunsten måtte ikke fortabe sig i det banale.1) Men Millet, som var en bondes søn og sønnesøn, som selv havde dyrket jorden i sin hjembygd, til han var 18 år, som afskyed Paris og bare da følte sig som men- neske, når han åndede landluften og havde udsyn over marker og jorder — han havde noget helt andet på hjærtet, da han begyndte at male, end hvad malere før ham længted efter at tolke. Med Millet kom jorden og arbeidet med jorden ind i kunsten og dermed^et moment af evighed, som ikke var der før. De andre havde malt historien d. e. de mere eller mindre tilfældige tildragelser i de »store mænds« liv, snart i Jødeland, snart i Hellas eller det gamle Rom, snart i det gamle Frankrige. Eller de havde malt old- tidens myther og kristendommens legender. Alisammen ting, som engang var hændt eller drømtes at være hændt, og som ikke gjentog sig. Millets kunst dreier sig om b Som de fleste andre æsthetiske fordomme stammer også ( .fordommen mod kropsarbeidet fra det Grækenland, hvor det tvungne legemsarbeide lå under fri mands værdighed. 12