Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRILUFTSAKADEMIET.
':■ ■ ■
FRITS THAULOW Ravnsborg (1891).
kanon på Fæstningsvolden og rønnerne ved Akerselven. Eller han vælger sine motiver
i Vestre Alters snebakker, på Frøensjordet eller oppe ved Gaustad. Reiser han, så er
det så langt som til Modum eller til en af småbyerne ved Kristianiafjorden, navnlig
blev Drøbak for ham som for adskillige andre af naturalisterne en særlig yndet studie-
plads. En sommer seilte han sammen med Krohg helt til Lysekil og malte der.
Vinteren og våren 82 lå han i Kragerø og malte; derfra er motiv hentet til det lille
vinterbillede med kjælkeakning i bakkede gader (i Kunstmuseet) og det her (side 231)
gjengivne fine billede med små skipperhus på grå fjeldknauser, som ligger nakne og
opvarmet af vårsolen.1)
Et år (88—89) tilbragte han forresten nokså langt fra Kristiania, på Lervik i Ber-
gensieden og i Eide i Hardanger, hvor han malte Doktorens hest og flere høstland-
skaber og vinterbilleder. Fra dette ophold skriver sig også et indtagende lidet blegt
vårbillede i Trondhjems galleri, som er gjengit her (side 229) — bjærketrær i løvspræt
på en gul myr med Hardangervidden i baggrunden.
9 Olaf Schou har et lignende billede fra samme tid med grå og grønne og oliergule småhuser
og et uredigt kvisterot med lyse skud af små frugttrær, som har kloret sig fast i stengrunden; noget
»vask« flagrer på en snor i middagsvinden. — Også den Fûrstenbergske samling i Göteborgs museum
eier billeder af Thaulow fra disse tidlige år; Nedsneet bæk (1880) og Norsk sjøby (1881).
235