Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

VINTER OG VAND. FRITS THAULOW Vinterdag i Vestre Aker (1891). Eies af doktor Carl Thaulow, Kristiania. Amerika, men vendte tilbage til Paris, hvor han bor siden 98. Hans kunst har i dette tidsrum forandret sig meget. For Thaulow er naturen, er virkeligheden det uendelig rige magazin af kulører, hvorfra det skjønsomme øie henter frem stedse smagfuldere, stedse finere nuancerede sammenstillinger. Al den megen tale om naturalismen som en ny sandhedsforkyn- delse måtte for ham klinge som en temmelig tvilsom, i ethverlfald ham uvedkom- mende lære — en katekismus-sætning for »folket«. Nei, maleren måtte snarere altid og bare ha skjønhedsindtrykket for øie. Forsåvidt var han enig med de »gamle«, men de vidste bare ikke, hvad som er vakkert. Naturen er et kaos af farver, som er uendelig rigt på latent velklang. Lyset er den kraft, som sætter disse farveklange i bevægelse. Og det kunstnerisk fornemmende øie er den intelligens, som vrager og vælger mellem dem og stiller dem sammen til nydelsesfulde harmonier. Voilå, en filosofi for malere, som er kort og grei og mere end tilstrækkelig! 1 Thaulows landskabskunst betyr formen meget lidet, motivtilskjæringen betydelig mere, men farven i grunden alt. Hvad som helst, han har malt, har han malt, lokket af farveglæden. Som kolorist er han en sikker og kultiveret intelligens, fremfor alt smagfuld. Men han er langtfra noget koloristisk geni med stærke drifter. Aldrig tumler han med farverne i deres vælde, hans kolorit er et spil på strenge med sordine. Bedst finder han sig tilrette i de douce mellemfarver med de myge overgange. Grundtonen i hans kolorit er det farverige grå. Mon ikke hans yndlingsfarve heder changeante NORSKE MALERE OG BILLEDHUGGERE. II. — 23. 237