Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

JEAN FRANÇOIS MILLET. J. F. MILLET PODEKVISTEN (1855). Saml. Rockefeller, New York. i hans levetid steg til den hundredobbelte værd, blev ban dog forskånet for at være vidne til det forargelige jobberi, som bans kunst blev bytte for efter bans død.1) I 1875 døde Millet i Barbizon. Castagnary slutter sin nekrolog om barn: »Så- ledes gik ban bort, denne mand som var opfødt med bibelen, alvorlig som en patriark, lige god som retfærdig, brændende som en apostel, enfoldig som et barn«. ’) Der lins ikke i kunsthistorien et mere regelret paradigma på en kunstner, som har været uforståt, misforståt, overvurderet og misbrugt. Det, som er hændt med et af hans billeder, L’Angelus, er hele hans genis hændelse. Billedet fandt først ingen kjøber; en amerikaner havde rigtignok kjøbt det for 1500 francs, men gik fra sit bud. Millet lod så billedet gå for 1000 francs. Det var i 1859. Så gik billedet fra hånd til hånd. I 1864 blev det byttet bort for et andet billede. Nu begyndte det at få værd: 1800 francs - 12000 - 38000 — 160000 (i 1881) — 553000 (i 1889) - 800000 francs (i 1890). Og det var et af de billeder, som eftertiden kanske vil rangere ud af Millets ypperste produktion for at gi plads for andre, som er bedre. Slig holder »smagen« sig selv for nar i løbet af en menneske- alder. Der fins ikke noget hæsligere vidnesbyrd om geni og publikum, om sløvsind, anger og mode- galskab. 15