Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ENGELSK MALERKUNST — GAINSBOROUGH.
landet på den anden side af kanalen,
hvor den faldt i jomfruelig jord og
opleved en herlig efterblomstring i
Reynolds’ og Gainsboroughs por-
trætkunst.
Allerede den sidstnævnte af disse
det engelske maleris to store klassi-
kere kan kunsthistorien ta til indtægt,
når talen er om moderne landskabs-
maleris vorden. Thomas Gainsbo-
rough (1727—1788) har fra sin ung-
domstid efterladt landskabskisser fra
det Suffolk, som han elskede, om
CONSTABLE HØVOGNEN (1821).
National Gallery, London.
hvilke Constable siger: »In looking at theni we find tears in our eyes and knoiv not,
ivhat brings theni.»1) Et par af Gainsboroughs landskaber hænger i Nationalgalleriet
i London. Det er billeder med enkle, idylliske motiver fra en frodig egn i sommerlig
fylde: gamle, mørke trækroner hæver sig ud fra en blød og lysende luft, og staffagen er
den simpleste — en fuldlastet bondekjærre, skumplende afsted over en knudret skogvei,
eller en buskap, som søger til vandingstedet i en skyggefuld dalsænkning. Endnu
hænger vel noget af rococoens sorgløse manér igjen i den noget overfladiske behand-
ling af trækronerne, og naturfølelsen er glad og let, som man må vente den hos et
barn af det 18de århundrede. Men åbenbart banker der et hjærte i denne kunst for
den hjemlige egn, og når kunstneren selv siger, at han »malte portrætter for penge,
landskaber for sin fornøielses skyld«, så tror man ham så gjerne for landskabernes
vedkommende.2)
I Norwich levede og virkede noget senere autodidakten Old Crome (John Crome
1769—1821), en fin og ægte stemningsmaler, som med udgangspunkt i Hobbema og
andre hollænderes billeder i en privatsamling stræbte videre mod enkelhed og natur
i sin egen landskabskunst. En frank og sund provinciel »skole« af landskabsmalere
sluttede sig efterhånden til the old Croine — den s. k. Scool of Norivich, den englæn-
derne ynder at fremhæve som en parallel til franskmændenes École de Barbizon. Cot-
mann, Cox og Peter de Wint var andre udmærkede naturalister, som kan nævnes
som Cromes samtidige eller fortsættere. Samtidig gile også den geniale kolorist
Turner fra London sine egne dristige veie, som nødvendigvis måtte munde ud i im-
pressionismen; men til hans kunst blir der senere anledning til at komme tilbage.
9 Constable, Lectures on Landscape.
9 Også i Paris, i Samling Cheramy, findes side om side med lierlige studier af Constable land-
skabskisser af Gainsborough, blonde, luftige, tonefine som en friluftmalers.
19