Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ØSTLAND-SKOGENS MALER.
Under dette sit sidste Münchener-ophold arbeided Gløersen selvstændig videre og
kopierte i pinacotheket Van Dycks Hvile på jinglen, nærmest for at allure mesteren
lidt af hans smidige, flydende teknik — tør som han selv syntes, han var. Her i
München malte Gløersen også sit første genrebillede »En sorgfri alderdom (tilhører doktor
Clausen, Kr.sand) og i Oberbayern et interiør med figurer — lidt à la Defregger —
»sort, men ganske sundt«, efter hvad han selv tror at huske.
Efter München fulgte ottiårene hjemme i Kristiania. For Gløersen en lykkelig
og ubekymret tid, da han bodde hjemme hos sine forældre eller hos sine brødre
i nærheden af byen og stadig malte, landskab og figurbilleder om hinanden, altid
efter naturen. »Kunstnerstriden« bekymred han sig mindre om, hørte selvfølgelig til
oppositionen og var med, når det kneb, men regnedes nærmest til de moderate. Hele
hans æsthetik lod sig formulere i den enkle sætning: »Man skal male naturen, som
den er; men det er ikke alt i naturen, som er værd at male.« Med denne læresætning
udtalt var Gløersen færdig med »kunstretningerne«, snøred sin nisteskræppe og drog
tilskogs for at male, enten så solen stegte eller sneen føk.
I disse første ottiår malte han flere af sine gode billeder. Sit første vinterbillede
malte han oppe fra Bogstad; i 85 indkjøbtes til kunstforeningen det morsomme figur-
billede, som heder Lægebesøg (den gamle doktor i finmut, som den ungdommelige patient
blir så ræd for, at han tar til gråten). Det vakre billede På rngdepost er fra 87.
Da de andre slog sig sammen ude i Lysaker, kom også Gløersen meget derud,
tog middagsmad med og malte der i egnen. Her malte han det troværdige og gode
billede med tittelen Det tiner (89) samt vinterbillederne Snefok (90 hos gross. Plathe,
Høvik) og Kvæld (92 i Kunstmuseet). I 93 gjorde Gløersen reisen til Paris, arbeided
en tid på Rolls atelier, men længted nok hjem til Norge igjen.
Sommeren 84 havde Gløersen med et lidet indenlands-stipendium tilbragt i Sigdal,
og dette gav stødet til hans gjentagne og ofte lange ophold i Numedal. Midt ude i
skogen mod Sigdal på en gård som heder Fjøshei har han især holdt til, ofte mange
vintermåneder af gangen; her har han malt en række af sine bedste vinterbilleder
som Vinler og Tømmerkjørere (begge fra 94), samt Jætergntter (94), Opnnder fjeldet (98)
og Høstmorgen (i Kunstmuseet).
Men også andre østlandsbygder har han besøgt. Jæger, naturelsker og seig fod-
vandrer, som han er, har Gløersen gjennemvandret de fleste af dem og fra sine
vandringer medbragt billeder og kultegninger noget hvert sted fra oppe i fjeldbygderne
og på oplandene.
Vestlandsnaturen har han derimod ikke indladt sig på. Hans stø pålidelighed
kunde aldrig finde på at male det, han ikke grundig kjendte. Og han hører ikke til
dem, som blir fort kjendt enten med natur eller mennesker.
307