Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

ØSTLAND-SKOGENS MALER. Under dette sit sidste Münchener-ophold arbeided Gløersen selvstændig videre og kopierte i pinacotheket Van Dycks Hvile på jinglen, nærmest for at allure mesteren lidt af hans smidige, flydende teknik — tør som han selv syntes, han var. Her i München malte Gløersen også sit første genrebillede »En sorgfri alderdom (tilhører doktor Clausen, Kr.sand) og i Oberbayern et interiør med figurer — lidt à la Defregger — »sort, men ganske sundt«, efter hvad han selv tror at huske. Efter München fulgte ottiårene hjemme i Kristiania. For Gløersen en lykkelig og ubekymret tid, da han bodde hjemme hos sine forældre eller hos sine brødre i nærheden af byen og stadig malte, landskab og figurbilleder om hinanden, altid efter naturen. »Kunstnerstriden« bekymred han sig mindre om, hørte selvfølgelig til oppositionen og var med, når det kneb, men regnedes nærmest til de moderate. Hele hans æsthetik lod sig formulere i den enkle sætning: »Man skal male naturen, som den er; men det er ikke alt i naturen, som er værd at male.« Med denne læresætning udtalt var Gløersen færdig med »kunstretningerne«, snøred sin nisteskræppe og drog tilskogs for at male, enten så solen stegte eller sneen føk. I disse første ottiår malte han flere af sine gode billeder. Sit første vinterbillede malte han oppe fra Bogstad; i 85 indkjøbtes til kunstforeningen det morsomme figur- billede, som heder Lægebesøg (den gamle doktor i finmut, som den ungdommelige patient blir så ræd for, at han tar til gråten). Det vakre billede På rngdepost er fra 87. Da de andre slog sig sammen ude i Lysaker, kom også Gløersen meget derud, tog middagsmad med og malte der i egnen. Her malte han det troværdige og gode billede med tittelen Det tiner (89) samt vinterbillederne Snefok (90 hos gross. Plathe, Høvik) og Kvæld (92 i Kunstmuseet). I 93 gjorde Gløersen reisen til Paris, arbeided en tid på Rolls atelier, men længted nok hjem til Norge igjen. Sommeren 84 havde Gløersen med et lidet indenlands-stipendium tilbragt i Sigdal, og dette gav stødet til hans gjentagne og ofte lange ophold i Numedal. Midt ude i skogen mod Sigdal på en gård som heder Fjøshei har han især holdt til, ofte mange vintermåneder af gangen; her har han malt en række af sine bedste vinterbilleder som Vinler og Tømmerkjørere (begge fra 94), samt Jætergntter (94), Opnnder fjeldet (98) og Høstmorgen (i Kunstmuseet). Men også andre østlandsbygder har han besøgt. Jæger, naturelsker og seig fod- vandrer, som han er, har Gløersen gjennemvandret de fleste af dem og fra sine vandringer medbragt billeder og kultegninger noget hvert sted fra oppe i fjeldbygderne og på oplandene. Vestlandsnaturen har han derimod ikke indladt sig på. Hans stø pålidelighed kunde aldrig finde på at male det, han ikke grundig kjendte. Og han hører ikke til dem, som blir fort kjendt enten med natur eller mennesker. 307