Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

FRANSK MALERKUNST. Det, at han er den første helt bevidste atmosfæremaler, ialfald i fransk kunst, — Turner var tidligere i England — gjør Corot til en af de store opdagere i moderne landskabskunst. Men også i andre henseender var han forløber for impressionismen. Der findes tegninger af Corot, landskaber skisseret med et stykke kul, som er mærkværdigere end hans malerier. Mere impressionistisk har ingen impressionist tegnet. Bare et par toner, henvisket med et fingerstrøg, to, tre streger af det bløde kul, hensat med mageløs fynd. Men motivets bygning, tone, rythme, stemning — det er der. Træ og Ijeld smeltei sammen i en mørk masse, luft og vand i en lys. Men skumringen eller morgengryet er holdt fast som fænomen og som stemning. Man stanser først ved Rembrandt, når man leter efter en kunstner, som skisserer mere væsentlig. Ganske vist — man ser ikke en stor mængde Corot’er uden at se sig træt på dem. Han er meget ofte overfladisk og hverken som menneske eller som kunstner så indholdsrig, at han ikke i længden trætter. Når man ved, at man regner 5—6 tusen ægte billeder af Corot (foruden 6—8 tusen falske!) vil man forstå, at han ikke hørte til de kunstnere, som ligger vågen om natten for sine billeders skyld. Han var lige letsindig som arbeidsom i sin kunst. Men står man over for en af de virkelig gode og skjønne Corot’er, så fryder man sig lige meget over det lette sind og den lette hånd! At Corot også var en stor figurmaler, skal der i en anden sammenhæng bli tale om. Fontainebleauskolen regnes Corot egentlig ikke med til. Ikke bodde han i Fon- tainebleau, syd for Paris, men for det meste på den anden side af verdensbyen, i Ville d’Avray i nord. Og Corot lar sig overhodet ikke indrangere i nogen skole eller retning. Han er klassiker og impressionist på en gang, og hans kunst er væsent- lig erindringskunst, ikke naturalisme. Der er gjenklang i Corots kunst fra Poussins århundrede og fra Watteaus, men hollænderne står han fjernt, er helt fransk, helt latiner. Anderledes med Fontainebleauskolen. Mange billeder af Rousseau kunde godt være malt af en german. Fontainebleaumestrenes kunst stammer i lige linje ned fra de gamle hollænderes, og den har blandet blod med britternes. Deres kunst er væsentlig naturalisme, studiekunst, deres styrke er den skarpe iagttagelse. I farveskala og malemåde virker de nu ikke væsenforskjellige fra de gamle hollændere. Derfor kan de for vor tids betragtning ofte synes mere gammeldags end Corot. For samtiden var det omvendt, da var Fontainebleauerne de radikale. Men forud for hollænderne har de en skarpere udpræget individualisme og en mere koncentreret naturfølelse. 24