Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

»Denne store, vidende ømme knnstner« kaldte Strøm ham. »Jeg tror næsten, jeg kan si, at det mere var hans varme, el- skelige personlighed og fyldige kunst, som jeg lærte af end hans korrektur.« Også Roll havde begyndt som socialist-maler. Hans mine- arbeider-streik er berømt, et gråt og trist billede med sorte skyg- ger og dump håbløshed. Men hans kunst blev efterhånden lysere, gladere, indtil den fyld- tes af støiende livsglæde. Fri- luft, solskin, grønne enge og forårsløv, solstreif over nøgne hvide kvinderygger, nymfernes lattermilde, drukne tummel om den ravende Silen og hans æsel, lutter sol, latter, vellyst — det er den nye Roll. Og hans farves glans, hans pensels bredde, hans lyse, åbne FORVANDLINGEN. sanselighed bedåred proletarmaleren fra Torvgaden. Der var også andre ting som spredte skyerne på Strøms horizont. Selve byen Paris, livsglæden og fornemheden som mødte hans blik alle vegne. Gode og kloge menneskers selskab, Jonas Lies hus, Emil Hannovers venskab og fine belæring. Men sandt at si er nok grunden til forvandlingen at søge dybere. Han traf her en ung dansk pige fra et forfinet litterært hjem, henrivende ved ungdom, ynde, forstand. Og dertil den fuldkomne øienfryd for en maler: skjær hvid hud, det nydeligste lille ansigt og skabt til myg, buttet fylde. Hun blev hans hustru og hans kunsts lyse genius. Man tør tale så åbent om dette, fordi Strøm selv har lagt mindst muligt skjul på det i sin kunst. Hans kunst slog skrædderværkstederne nu med et slag om til en formelig Ungt fra fattigdommen, fra og de lurvede restauranter. Den blir fra nu af snarere en 347