ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
DIAZ OG MILLET SOM LANDSKABSMALERE. Millets eiendommelige særstilling i landskabsmaleriets historie er den, at han først og til fuldkommenhed har sammensmeltet landskab og figurer i en uløselig kunst- nerisk enhed — og det lige meget formelt og som stemning. I det berømte billede af Aksplnkkerskerne (i Louvre), som er en af verdens fuldkomneste linjekompositioner, er landskabets enkeltheder, høstakkerne og de lave hus i synsranden, lige nødvendige og uryggelige i helheden, som linjespillet i de tre kvinders bevægelser er urokkelig fastslåt. Og hvem kan si, hvad som stærkest forløser stemningen i Anyelns — land- skabet eller figurerne? Som før nævnt er Millet fortrinsvis slettens maler. Akerlandet og heden har han skildret i monoton storhed. Sletten og luftens vibrerende uendelighed derover. Han er rumfølelsens geniale forløser. For ham er alle de traditionelle forgrunds- kulisser i landskabsmaleriet overflødige. Med en liden trækfuglskare høit oppe i luften eller en kråkesværm over åkeren ved han vældig at udvide et motivs dimensioner. I motivets simplificering går Millet videre end nogen af de andre Fontainebleaumalere. Intet kan være enklere end hans Vinteren, med den gjenglemte harv, eller den gamle Stenkirke i Greville, hans hjembygd, eller de storartede og tragiske kystbilleder med skummende sjø om nakne klipper, som han malte i krigens år 1870 i Cherbourg.1) Fra Millets senere leveår (1867) skriver sig også den paradisiske landskabsdrøm med frugthaven i solglans efter en regnbyge, som hænger i Louvre under navnet Le Printemps. — Til Fontainebleaukredsen regnes også dyrmaleren Troyon (1810—1865), som skildrede den normanniske kvægrace i normannisk landskab på en populær-stemnings- fuld måde, der gjorde ham mere berømt, end han fortjener at være. 1) Et fint og mesterlig henstrøget kystbillede i Stockholms Nationalmuseum er mærkeligt ved det tynde næsten helt laserede farveforedrag. J. F. MILLET TRÆPLANTEREN, tegning. Mr. Forbes’ saml. London.