Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DIAZ OG MILLET SOM LANDSKABSMALERE.
Millets eiendommelige særstilling i landskabsmaleriets historie er den, at han først
og til fuldkommenhed har sammensmeltet landskab og figurer i en uløselig kunst-
nerisk enhed — og det lige meget formelt og som stemning. I det berømte billede
af Aksplnkkerskerne (i Louvre), som er en af verdens fuldkomneste linjekompositioner,
er landskabets enkeltheder, høstakkerne og de lave hus i synsranden, lige nødvendige
og uryggelige i helheden, som linjespillet i de tre kvinders bevægelser er urokkelig
fastslåt. Og hvem kan si, hvad som stærkest forløser stemningen i Anyelns — land-
skabet eller figurerne?
Som før nævnt er Millet fortrinsvis slettens maler. Akerlandet og heden har
han skildret i monoton storhed. Sletten og luftens vibrerende uendelighed derover.
Han er rumfølelsens geniale forløser. For ham er alle de traditionelle forgrunds-
kulisser i landskabsmaleriet overflødige. Med en liden trækfuglskare høit oppe i luften
eller en kråkesværm over åkeren ved han vældig at udvide et motivs dimensioner.
I motivets simplificering går Millet videre end nogen af de andre Fontainebleaumalere.
Intet kan være enklere end hans Vinteren, med den gjenglemte harv, eller den gamle
Stenkirke i Greville, hans hjembygd, eller de storartede og tragiske kystbilleder med
skummende sjø om nakne klipper, som han malte i krigens år 1870 i Cherbourg.1)
Fra Millets senere leveår (1867) skriver sig også den paradisiske landskabsdrøm med
frugthaven i solglans efter en regnbyge, som hænger i Louvre under navnet Le Printemps.
— Til Fontainebleaukredsen regnes også dyrmaleren Troyon (1810—1865), som
skildrede den normanniske kvægrace i normannisk landskab på en populær-stemnings-
fuld måde, der gjorde ham mere berømt, end han fortjener at være.
1) Et fint og mesterlig henstrøget kystbillede i Stockholms Nationalmuseum er mærkeligt ved
det tynde næsten helt laserede farveforedrag.
J. F. MILLET TRÆPLANTEREN, tegning.
Mr. Forbes’ saml. London.