Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

FRANSK MALERKUNST. COROT Kvindeportæt. sagelige. Hvad ved blomsten om det frugtstøv, som sommervinden henhvirvler i dens kalk, andet end, at det når sin bestemmelse? Men alt det, som hos andre er forbud om det moderne og tilløb til det moderne, det er hos Manet fuldbyrdet gjerning. Hos ham er det moderne hverken kime eller kart, men fuldmoden saftig frugt. Hvad vil det nu si, at Manet er den store mo- derne maler i det 19de århundrede og den første helt moderne? Dermed menes to ting, som var inderlig sam- menknyttet som indhold og form. Først det, som må falde enhver ind, som ser Manets værk, at han malte det moderne liv, som man kunde se det for sine øine i det 2det keiserdømmes Paris og i den 3die republik — det og intet andet. Dernæst også det, som kanske ikke længere springer så stærkt i øinene for den almene betragter, skjønt det er endnu vigtigere: at han malte det på en moderne måde, med et eget, personligt, stærkt ud- præget og helt nyt syn på det maleriske, et syn, som ikke var tidens syn, men som han påtrykte tiden og navnlig eftertiden. Dette syn er med et slagord blit kaldt impressionisme, og Manet gjælder for at være impressionismens fader. Navnet bærer han både med rette og urette. Med urette, ifald man med impressionisme tænker på en bestemt teknisk frem- gangsmåde ved det at male. Den impressionistiske teknik består i, at farverne ikke blandes på paletten, men sættes rene og punktvis hen ved siden af hverandre på lær- redet, således at blandingen først foregår gjennem øiet, som på nogen afstand opfatter det koloristiske indtryk. Denne teknik har ikke Manet opfundet. Der findes antyd- ninger til den både hos Tizian og hos Rembrandt, hos Turner og hos Delacroix og særlig maniereret hos Monticelli — overhodet hos de fleste malere, som har be- skjæftiget sig indtrængende med lysets problem. Og skulde nogen af de moderne kunne gjøre særligt krav på at være »opfinder» af den impressionistiske teknik, måtte det snarere være Claude Monet, som er impressionismens systematiker, end Edouard Manet, som påviselig modtog påvirkning af Monets første lysfyldte friluftsbilleder. Men mener man med impressionisme noget videre, en egen måde at se på, i hastigt samlende overblik, med særlig sans for helhedsvirkning, lyseffekt og bevæ-