ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
FRANSK MALERKUNST. lig et regelmæssigt, kegleformet fjeld ude på sletten. Set på nært hold tegner en slig halmstak sig med vælde mod himlen. Stoffets ensartethed frembyder ingen detaljer at hæfte sig ved, lokalfarven er lidet udpræget og modsætning mellen rum og volum, mellem det faste stof og lufthavet, som ombølger det, er slående og kraftig. Et sligt motiv er lor lyset som en at hine tabulea rasea, i hvis voks der kunde skrives, slettes ud og skrives på ny, eller som et speil, som døgnets og årets skiftende stemninger kan glide henover. — — Morgenens første gry streifer stråfjeldets tinde. Solopgangens rosenskjær gyder sig over toppen, mens skyggerne endnu tøier sig lange og violette i den dug- våde eng. Solen skrider frem på sin bane, og formiddagens lys breder sig nedad kolossens sider, middagsolen brænder på dens isse. Og som en træg minkende og voksende viser på et ur dreier slagskyggen sig ustanselig og langsomt henover stubbe- marken. Endelig kommer aftenen, og keglen står med gyldne rænder mod solned- gangshimlen. Før solen forlader den, forvandler den stråkolossen til en umådelig dynge af gnistrende ædelstene, hvori lyset spraker og flammer. Tilslut kommer de blå jordskygger og gramser hele herligheden til sig og skjuler den i nattens tåkelakener. Når stjernerne tændes deroppe, står stråkolossen mørk og mystisk og forunderlig vældig mod himmelhvælvet ... ----------Men der er andre dage, da solen ikke viser sig, grå dage, tåkedage, da strå- fjeldet svømmer som en dunkel ø i et hvidt hav, dage, da regnen pisker og høst- stormen slider i halmen, dage da det runde halmbjerg står hvidt af sne, og vintersolen hænger rød og afmægtig i den grå luft . .. Slig har Monet malt Les Meules i en serie på 15 billeder, som i 1891 var at se i Durand-Ruels berømte impressionist-galleri. De femten billeder er femten sange i en stor naturpoets episke digt om lyset, og de er det impressionistiske land- skabsmaleris største triumf. Lignende serier har Monet malt af poplerne ved Epte-floden, af klipperne ved Relle-Isle og sumpene ved Etretat, af kalhedralen i Rouen og Themsen i London. Ingen nulevende maler har øvet en så vidtrækkende indflydelse på europæisk og amerikansk landskabsmaleri som denne impressionismens første mester. Endskjønt han neppe nogensinde har havt nogen elev i egentlig forstand, har ingen mere end Monet »dannet skole«. 64