ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
AUGUSTE RENOIR. Ved Monets side som kamerater og medkjæmpere i impressionismens felttog for lys og luft stod Renoua, Pissarro og Sisley. På Pantins billede af Manet og hans venner i atelieret i Batignolles (side 41) står lige bag Manets ryg en ung mand i hue og kappe. Han står med bøiet hode og hænderne samlet, tilsyneladende fordybet i betragtning af det billede, mesteren har på staffeliet, men snarere kanske fortabt i egne drømme. Med sin fine, sky hjorteprofil og et udtryk af melankoli og for- finet sanselighed ligner han en af hine ynglinge, som Giorgione holdt af at male, og det er som, om Fantin udtrykkelig har villet betone hodets maleriske skjønhed ved at gi det en tom billedramme til baggrund. Den unge mand er Auguste Renoir. Født i Limoge 25. februar 1841 var Renoir over ti år yngre end Pissarro og ni år yngre end Manet, men omtrent jevnaldrende med Monet, Sisley, Cézanne RENOIR Lise (1867). Folkwung-Museum i Hagen. og Berthe Morisot. Helt fra ungdommen af har Renoir hørt til impressionisternes kreds, bodd på Montmartre, udstillet hos Durand-Ruel og holdt sig fjernt fra de offi- cielle udstillinger. I denne kreds indfar han en særstilling som den gamle franske rococotraditions fortsætter i den moderne kunst. Skjønt dette høres som en selvmodsigelse, har virkelig Renoir med sit lykkelige instinkt og sit udprægede racetemperament vidst at forene Bouchei med Manet, bragonard med Manet. Overhodet er denne fængslende og hen- iivende kunstnerindividualitet en forunderlig blanding af modsatte elementer. Han er springsk og lunefuld i teknik som i valg af motiver. Portrætter har han malt og landskaber, nøgne kvinder og frugtstykker, billeder af det moderne pariserliv, blomster og børn. Hans billeder kan være malt på den forskjelligste måde, uden at man nogensinde er i tvil om, hvem mesteren er. I sekstiårene malte Renoir figurbilleder på Manets spanske måde, som den her afbildede hvidklædte Lise i solskin, et af verdens mest pompøse portrætter, malt med en bredde i strøget og et mesterskab, som Velâzquez kunde ta ansvaret for. Fra den samme gode tid er hans forføreriske Garcon aux chat. Mest fra hans tidlige tid, men også fra senere år er disse elfenbenshvide og rosenbladfarvede baigneuses, som udfolder sit kjøds unge fylde mod en duftig bag- grund af luft og sjø. Hans farve er her lagt på med paletkniven en pates grasses og 65