ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…rkunst I De Sidste 25 År

Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1907

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 441

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 458 Forrige Næste
FRANSK MALERKUNST. det måtte bli et underligt miskmask, som fremgik af disse forudsætninger. Men faktisle er det disse kunstnere, som stærkest har vir- ket på Degas og formet hans stil. En forudsætning til hør ikke glemmes: øiehliksfotografien. Den har lært ham meget om bevægelse, silhouette, komposition. Degas’ billeder fra balletten og især de fra badeværelset er kanske den mest stilfulde malerkunst, som det 19de århundrede hal- skabt ud af sig selv. Thi stil er ikke noget, som konstrueres op af gamle forbilleder med passer og geometri og forenkling af livsrig- dommen. Af lån og armod fremgår ingen stil, — stil er tegn på overflod og modenhed. Stil er ikke noget sammenloddet noget, hvoraf et stykke er gammelt og et andet nyt, men en organisk enhed, — stil er ikke Walter Fra badeværelset (1873). Crane, men det som glider glat og vægtigt, uden lyde ud af formen, når den er fyldt til randen med smeltet indhold. — Sikkert er Edgar Degas en af de finest organiserte intelligenser, som moderne åndsliv kan opvise. Hans billeder tindrer af forstand. Og denne intelligens råder over et par øine, som i skarphed og følsomhed er næsten abnormt udviklet. Han er en fortæller uden lige, selv om man drager samtidig litteratur til sam- menligning. Han gir besked om det hele og den enkelte, om individ og millieu, om stand og yrke, om dannelsesgrad og afstamning, om helbred og moral — om alt muligt, som angår disse små damer af balletten, som han har sat sig til livsopgave at skildre. En aften viser han os fra parkettet scenens lysende ensemble bag silhouetten af orkesterets instrumenter. En anden gang er vi fra sniplogens høide vidne til prima- donnaens grazie, i forkortning, fremme i det stærke rampelys, mens kolonner af tyl og tricot og nøgent kjød rører sig i baggrunden. Hans små pasteller beretter om danserindernes trivielle dagligliv, om flygtige møder og ligegyldige ordveksler i kulissen, om ørkesløse ventestunder i koridor og foyer, om pyntekoner og påklædningens detaljer i garderoben. Det er åbenbart med en egen tilfredsstillelse, at kunstneren således fører os ind bag kulisserne og viser os feeriets vrangside. 78