Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1907
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 441
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FRANSK MALERKUNST.
det måtte bli et underligt miskmask, som
fremgik af disse forudsætninger. Men faktisle
er det disse kunstnere, som stærkest har vir-
ket på Degas og formet hans stil.
En forudsætning til hør ikke glemmes:
øiehliksfotografien. Den har lært ham meget
om bevægelse, silhouette, komposition.
Degas’ billeder fra balletten og især de
fra badeværelset er kanske den mest stilfulde
malerkunst, som det 19de århundrede hal-
skabt ud af sig selv. Thi stil er ikke noget,
som konstrueres op af gamle forbilleder med
passer og geometri og forenkling af livsrig-
dommen. Af lån og armod fremgår ingen
stil, — stil er tegn på overflod og modenhed.
Stil er ikke noget sammenloddet noget, hvoraf
et stykke er gammelt og et andet nyt, men
en organisk enhed, — stil er ikke Walter
Fra badeværelset (1873).
Crane, men det som glider glat og vægtigt, uden lyde ud af formen, når den er fyldt
til randen med smeltet indhold.
— Sikkert er Edgar Degas en af de finest organiserte intelligenser, som moderne
åndsliv kan opvise. Hans billeder tindrer af forstand. Og denne intelligens råder
over et par øine, som i skarphed og følsomhed er næsten abnormt udviklet.
Han er en fortæller uden lige, selv om man drager samtidig litteratur til sam-
menligning. Han gir besked om det hele og den enkelte, om individ og millieu, om
stand og yrke, om dannelsesgrad og afstamning, om helbred og moral — om alt
muligt, som angår disse små damer af balletten, som han har sat sig til livsopgave at
skildre.
En aften viser han os fra parkettet scenens lysende ensemble bag silhouetten af
orkesterets instrumenter. En anden gang er vi fra sniplogens høide vidne til prima-
donnaens grazie, i forkortning, fremme i det stærke rampelys, mens kolonner af tyl
og tricot og nøgent kjød rører sig i baggrunden.
Hans små pasteller beretter om danserindernes trivielle dagligliv, om flygtige
møder og ligegyldige ordveksler i kulissen, om ørkesløse ventestunder i koridor og
foyer, om pyntekoner og påklædningens detaljer i garderoben. Det er åbenbart med
en egen tilfredsstillelse, at kunstneren således fører os ind bag kulisserne og viser os
feeriets vrangside.
78