Norske Malere Og Billedhuggere
2. Fransk Malerkunst - Norske Kunstforhold - Norsk Malerkunst I De Sidste 25 År

FRANSK MALERKUNST. overfor disse billeder, som ikke er andet end en kvadratmeter lærred, dækket med farver, der er sværere, rigere, tyngere og ligesom kostbarere end andre farver? .. Hans billeder er blit sammenlignet med disse ældste og dyrebareste gobeliner, som så at si har et så stort skjønhedsfond at ta af, at de tør være trevlet i kanten og slidt på overfladen uden derfor at ha sat noget mærkbart til af sin dekorative formue. Cézannes farver har noget eget, som om de af naturen havde fåt dybere mæle end andres. Kraften ved hans kolorit ligger ikke i kunstige spaltninger og sammen- stillinger, men i en vældig primitivitet og det temperamentfulde pålæg af farvestoffet på lærredet. Snart er foredraget rigt og svulmende, dog aldrig glinsende, altid uden fedme, snart luftigt og næsten gjennemskinneligt, kan f. eks. i et landskab la malegrundens varme tone skimte frem gjennem en næsten sortblå provençalsk sommerhimmel.. Den norske generalkonsul i Paris, Mr. Pellerin, eier en dyrebar samling af Manet’er og Cézanne’r — såvel portrætter og landskaber som stilleben. Men selv ved siden af en mester som Manet virker Cézannes billeder med en fabelagtig kraft og oprindelighed. Og man behøver bare på en moderne kunstudstilling at se et af hans stilleben — en skål med æbler f. eks. og en sammenkrammet serviet — for at fatte, hvor al methodisk kolorit blir spinkel ved siden af malmklangen i denne »primitives« farver. Al kompositionskunst lar sig pudsig ud ved siden af den knusende selvfølge- lighed, hvormed de æbler er rullet ind i Cézannes billede.. Man kan begribe, at de unge, som er overtræt af civilisation, i den gamles op- rindelighed ser selve den frelsende visdom. MAURICE DENIS Hommage à Cézanne. Saml. A. Gide, Paris. 82