ForsideBøgerRapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Forfatter: A. B. Münter

År: 1866

Forlag: C. Ferslew & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
6 ved Skrueskibe af ringere Dybgaaende, og ved at sammenligne indiceret Hestekraft, Mid- delspantsareal og Drægtighed af Dobbeltskrueskibe med andre gode Baade kommer det samme Firma til en Gevinst i Kraft (ikke i Fart) af 15%. Paa Clyden, saavelsom hos Dudgeon, bygges disse Skibe med en Midterkjøl og et enkelt Ror. Skrueaxlerne gaae igjennem Klædningen og hvile for Enderne i 2 Pandeleier, hver med 2 Been, det ene paa Siden af Kjolen, det andet under Gildingen. Dog har Dudgeon bygget et enkelt Skib med 2 Kjole (Kassekjøle), 2 Agterstevne og 2 Bor; men man mente ikke derved at have vundet Noget, idet det syntes, som om Vandet har Vanskelighed ved at bane sig en naturlig Vei mellem de 2 Stevne til Skruerne og til det Ror, som vender indefter. Captain Symonds, en anden Forsvarer af Dobbeltskruesystemet, er imidlertid af en modsat Anskuelse, idet han holder paa 2 Stevne, som skulle gjøre Skibet stottere i Soen, og idet han vil anbringe de 2 Ror lidt foran Skruerne paa Ydersiden af Axlerne, mener han ogsaa at opnaae en bedre Styring. Saavidt mig bekjendt, er dette ikke blevet forsøgt, og Dobbeltkjølen vil endvidere frembyde den uheldige Omstændighed, al den bringer Deplacementets Tyngdepunkt længere forefter, hvorved Balanceringen af Systemet kan blive vanskeliggjort, og endelig bliver Bygningsmaaden ved denne i høi Grad besværet ved de Former, man maa give Spanterne og Pladerne mellem de 2 Stevne, og ved Be- fæstelsen af disse Sidste. Større Dobbeltskrueskibe end paa 1500 Tons ere endnu ikke blevne byggede i England, medens Regjeringen dog nu har paabegyndt »Penelope« paa 3000 Tons — det udsiges, at man i Frankrig og Rusland har construeret dem paa 2500 Tons — og ved at hensee til ovenstaaende Bemærkninger, maa dette kunne forklares saaledes, at man helst undgaaer den dobbelte Kjøl og Agterstevn paa Grund af det besværlige Arbeide. som er forbundet dermed, og at man ikke ved større Skibe anseer Nytten af Systemet for at være saa stor, at man derfor vil udsætte sig for Ulempen, forbunden med at ophænge svære Skruer i en saa løs Forstøtning, som opnaaes ved Enkeltkjølsystemet. I Dobbeltskrueskibe dreie Skruerne altid i modsatte Retninger, og dette saaledes, at den Bagbords er en høire Skrue, den Styrbords en venstre, hvorved Vandet af begge kastes mod Rorets Overdeel. Den engelske Marine har foruden i »Penelope« adopteret Dobbeltskruen i et Par Smaaskibe. Af disse bygges det ene »the Viper« efter Mr. Reed’s Tegning. Det er paa 737 Tons B. M. og har ingen Kjøl under Midten, men 2 Agterstevne med tilhørende Agterkjøle, og endvidere er Bygningsmaaden yderligere vanskeliggjort ved, at der findes Brønde til Skruernes Opheisning. Foruden dette Forsøg paa at forøge Dreieevnen er Admiralitetet endvidere iværk med at prøve et andet, idet del har bestilt et mindre Skib »Waterwitch«, 777 Tons, efter Admiral Elliots Tegning paa »Thames Iron Works«, hvis Maskines Construction beroer paa Reactions Principet. En Turbine (horizontall Vandhjul) omdreies her af Maskinen, Vandet strømmer fra Huller i Bunden til Turbinen og kastes ud igjennem Rør i Skibs- siden enten agterefter eller forefter og driver derved Skibet enten frem eller tilbage. Stilles et af Rørene forefter, det andet agterefter, virker derimod liele Maskinens Kraft til Dreining af Skibet. Lignende Maskiner af Ruthven’s Patent have været forsøgte tidligere og findes i en lille Baad i Skotland, i 1 paa Oderen og i 2 paa Maasfloden ved Lüttich;