ForsideBøgerRapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Forfatter: A. B. Münter

År: 1866

Forlag: C. Ferslew & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
19 1 private Skibe med det Opstaaende af Jern har man i de senere Aar benyttet øverste Dæks Vaterbord til Bund for et Vandløb (Tegn. 7, 8, 10); hvis Sider dannedes af Vinkeljernet til Skibssiden og et andet noget indenfor dette, hvorved Lønningsstøtterne tillige faae et godt Anbringelsessted. Da Trævaterbordet her kan undværes, synes dette en heldig Plan, som ogsaa kan benyttes i Krigsskibe, forsaavidt Kanon Slædernes Con- struction ikke forbyder det, og Admiralitetet har optaget den i »Bellerophon« baade paa Øverste og Batteri Dækket (Tegn. 3, 4). Dækplader. Paa begge Sider af Lugerne faae endvidere de fleste Skibe disse Plader paa alle Dæk, som efter Lloyd’s skulle have en Brede lig 11/2 Gang Bjelkens Dybde. De løbe fra for til agter og forbindes paa disse 2 Steder med Vaterbordspladerne. Foruden Kjolrangen ere disse de eneste Plader, livis Støde skiftes paa begge Sider. Diagonalplader. For at forbinde Dækpladerne med Vaterbordspladerne bruges tillige Diagonalplader over Bjelkerne fra den ene Side til den anden. Et heldigt Arrangement er anbefalet af Lloyd’s (Tavle 1, Fig. 15), hvorved de tillige styrke Maste- sporene i Dækket. Hvis man betragter den Betydning, som dette System af Plader paa Dækket har for at modarbeide Kjølbrydningen, vil man see, at Diagonalpladerne ere til megen Nytte. Baade Vaterbordsplader og Dækplader reise paa Grund af Skibets Spring med Enderne og ville derfor ikke kunne virke i nogen betydelig Grad mod Kjølbrydningen, naar denne begynder over en større Længde; men naar de forbindes ved et Net af Plader, der følge Dækkets Bugt, dannes en Flade, som ved at vende Hulheden nedefter giver forøget Stivhed og Modstand mod Bøining af Enderne. Foruden disse Plader indgaae endnu et betydeligt Antal i Dækkene. Lugekarmene ere oftest af Jern og bygges hos DHrr. Napier paa den i lavle 2 ligur 2 viste smukke Maade. Paa de 2 Bulb Bjelker, som danne For- og Agter- kant af Lugen, borthugges den halve Bulb og Vinkeljernets udstaaende Flanche; Pladen, som danner Lugens For- eller Agterkant, og som har Høide fra Bjelkens Underkant til Karmens Overkant, fuges derpaa til Bjelken og nittes i denne; paa Siderne indsættes Jernplader af samme Høide, som tillige danne Kraveller, og som ved Vinkeljern forenes til bjelkerne foran og agtenfor. 1 Lugekarmens Hjørner samles de 4 Plader ved Vinkeljern, for at give Anlæg for Trædækket anbringes en Jernplade omkring liele Lugen, 8"—9" bred, som nittes til Bjelken og har et Vinkeljern paa Overkanten. Den samme Jernplade benyttes overalt, hvor Dæksplankernes Støde ikke kunne komme paa et tilstrækkeligt langt Jern Underlag, som paa For- og Agterkant af vandtætte Skodder, m. m. Omkring Masterne lægges en Plade paa Bjelkernes Overkant, paa hvilken et ringformigt Vinkeljern befæstes. Andre Plader lægges under Beddinger, Spil, Stoppere, Kranbjelker, ogsaa om Klydshuller hvor disse gaae gjennem Dækket og overhovedet overalt, hvor Styrkehensyn gjør det ønskeligt. Det Opstaaende over øverste Dæk. For og agter, hvor Skibet har Hytte og Baksdæk, løbe de faste Spanter i Reglen helt op til disse Dæk og bøies da rundt for at danne Bjelker, eller ogsaa gjøres disse sidste paa anden Maade. Paa Resten af Længden er det Opstaaende da betydeligt lettere og enten forfærdiget af Træ eller Jern, eller ogsaa af Jern forneden og Træ foroven (Tegn. 7, 8). Jern synes at være det mest foretrukne, fordi man derved kan opnaae en bedre Forstøtning end ved