ForsideBøgerRapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Forfatter: A. B. Münter

År: 1866

Forlag: C. Ferslew & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
27 blevet udvidet: fra Knæer og Støtter i Træskibene til Diagonalskinner og Bjelker, og i Frankrig bar man ogsaa tidligere bygget Skibe med Træklædning paa Jernspant; men Fordelene forbundne hermed vare ikke blevne tydelige, hvorimod Manglerne vare traadte stærkt frem — man erindre den russiske Dampfregat »Svetlana« under dens Reparation ved Orlogsværftet. Først nu, da man fra Jernskibsbyggeriet er overgaaet til Composite Systemet, synes dette at finde Anklang og ansees allerede for det eneste passende til Chinafarten og overhovedet til længere oversøiske Farter, hvor Skibene i lang Tid ere berøvede Leilighed til at komme i Dok. Ogsaa til Fyrskibe synes det at være tjenligt. »The Trinity House«, som er det Departement, hvorunder disse Skibe sortere, har nemlig fundet, at Jernskibene paa adskillige Steder af Kysterne i meget kort Tid blive altfor tunge som en Følge af Ansamlingen af Skaldyr og Væxter paa Bunden. Et saadant, som havde været paa en af disse uheldigste Stationer i 10 Maaneder, havde faaet Langhalse af 7 Længde og var blevet saa dødt paa Vandet, at det ikke kunde bevæge sig med Søen, men havde i en Storm faaet 3 Mand vasket overbord. Man lader ogsaa kun et Jern- fyrskib ligge ude 1/4 Gang saalænge som et med Træklædning. The Trinity Houses »Surveyors« anbefale ogsaa Brugen af Composite Skibe og anføre for dette System fremfor Træskibene: 1. At de ere stærkere og varigere end Skibe med Egespanter. 2. At Spanterne ere mindre udsatte for at raadne. 3. At de give en større indre Plads. 4. At de ikke lide af Lastlugt og derfor ere sundere for Mandskabet. Fremfor Jernskibene antages de at have følgende Fordele: 1. Større Varighed, da Bunden ikke er saa udsat for at fortæres ind- og udvendig. 2. Ikke saa udsatte for at slaaes itu ved Grundstød. 3. Mindre Dokningsudgifter, da de kobberforhudede kunne ligge 5 Gange saalænge i Søvand som Jernskibene uden at behøve Reengjøring. Paa Clyden er et meget stort Antal blevet bygget i de sidste 4 Aar, — en enkelt Bygger har alene færdiggjort 12,000 Tons - og Systemet kan saaledes ikke længer siges at være i sin Barndom, Lloyd’s har ogsaa optaget dem foreløbigt i sine Regler og er for Tiden ifærd med at nedlægge nøiagtigere Bestemmelser for dem. Skibene have ogsaa bestaaet deres Prøve i Søen og ved mangfoldige Leiligheder afgivet Beviis paa deres gode Forbindelse, livilket Lloyds Eftersyn ved Hjemkomsten til Clyden yderligere har bekræftet. En talrig Mængde Bygningsmaader og Patenter have været forsøgte, men have nu concentreret sig i 2 bestemte, som i Hovedtrækkene ere, at have Spantesystem, Bjelker, Dæk og alle langskibs indenbords Forbindelser fuldstændigt som et Jernskib, Kjøl, Stevne og udenbords Klædning derimod af Træ, og den sidste da enten i en eller to Tykkelser. Naar den kun er i en Tykkelse (Tegn. 9), og Skibet er kobberforhudet, fremkalder Forboltningen Vanskeligheder med at fjerne den galvaniske Virkning, idet den _______naar af Metal — vil fremkalde en electrisk Strøm ved indtrædende Fugtighed mellem Metal- bolten og Jernspantet, som vil fortære det Sidste, og naar Jernbolte benyttes, kan Kobber- huden paa den anden Side fortære disse. Praxis har imidlertid meget tydeligt vist, at