Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

29 C. Tegning, Beregninger m. m. TT Under dette Afsnit henhører Tegningerne C Nr. 1 af en Hjulbaad med U Boug; C Nr. 2 af Transportskibet »Malabar’s« Linier; C Nr. 3 Pladetegning af et Agterskib; C Nr. 4 Udföldningstegning af Pantseret til 3 tyrkiske Pantserfregatter; C Nr. 5 Skizze af Pantser- pladernes Fordeling i de samme Skibe. Endvidere henvises til Tavlerne 3, 4 & 5, samt til Tabel 1. 1. Skibsformen ersaa afhængig af det specielle Formaal, hvortil den skal anvendes, at den, taget som et Hele, aldrig kan blive underkastet en theoretisk Bestemmelse. Det staaer derimod til at haabe, at man idetmindste tilnærmelsesvis vil kunne udlinde Form- lerne for mindste Modstand og Frictionen, for ved disses Hjelp at blive veiledet til den heldigste Form af Boug, Middelspant, m. M., men hidtil er dette ikke skeet, og Intet af virkelig practisk Betydning er endnu fremkommet. Chapmann's og Don Juan’s fra Meka- niken hentede Læresætninger ere derfor stadigt de eneste; som anvendes af Skibsbyggerne. Fraregnet disse, hvis Rigtighed Praxis har bekræftet, bliver derfor det practiske Skjøn, i Forbindelse med Smagens Love og med Hensynet til det forhaandenværende Materiale endnu det Afgjørende ved Skibsconstructionen. Men disse Hensyn have været underkastede saamange Forandringer, siden Skruens Indførelse, Bygningen i Jern og Krigsskibenes Bepantsring, at man ikke kan undre sig over de utallige, vidt forskjellige Former, man nu møder i Modsætning til den bestemte Smag, som tidligere gjorde sig gjældende for hver enkelt Klasse Skib. For Skibsformen under Vandet have imidlertid enkelte Theorier søgt at bane sig Veien i den senere Tid, men ingen af disse have kunnet vinde Terrain. Scott Russell’s bekjendte Bølgelinier ere en af disse, og naar man henseer til hans umotiverede Beviis for deres Rigtighed, maatte man heller ikke kunne vente sig noget stort Udbytte af dem. Paa Clyden, troer jeg heller ikke, at de nogensinde benyttes. Sikkert findes mange Skibe med en let Huulbed i øverste Vandlinie forude, men Aarsagen til dennes Tilstede- værelse er i Reglen Smagshensyn, idet den nu moderne, lodrette og foroven stærkt krummede Stevn nødvendiggjør mere Skarphed i øverste Vandlinie, end denne vilde kunne afgive, naar den var retliniet, og Hulheden, som findes paa disse Skibe, har heller ikke Form som Scott Russell’s »sinus versus« Curve. Et andet theoretisk Forsøg, som har været Gjenstand for megen Omtale, er den saakaldte U Boug. Ved denne maa skjelnes mellem to bestemte Særegenheder; den første, som har givet Principet Navn, er de forreste Spanters forneden runde Form, den anden er den under Vandet stærkt fremspringende Stevn. Paa medfølgende Tegning C Nr. 2 af Transportskibet »Malabars« Linier, vil man tilstrækkeligt kunne overbevise sig om Meningen heraf. Oprindelsen til denne Form af Spanter skriver sig fra Smaadampskibe — (som Tegn. 1, der fremstiller en ældre Hjulbaad, bestemt til Farten mellem Folkestone og