Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

30 Boulogne), hvor man har ønsket at give alle Vandlinier saa stort Stræk som muligt, hvorved Spanterne nødvendigt maatte blive fyldigere forneden, end naar Vandlinierne her gjøres hule. Deplacementet forude- bliver derved større og følgelig ogsaa Bæringen, og da der derfor bliver mindre Anledning til Nedduvninger, har man ikke givet Spanterne noget stort Udfald over Vandet. De horizontale Snit over øverste Vandlinie blive derved af næsten samme Skarphed som denne, og Modstanden mod Bevægelsen tiltager ikke i nogen væsentlig Grad ved mindre Duvninger. Til Flodbaade har derfor denne Form vist sig praktisk og bliver endeel benyttet; men i Søen, hvor Bevægelserne blive større, er den ikke yndet, da den giver et vaadt Forskib. Den anden Mærkelighed véd den nuværende U Boug eller, som den ogsaa kaldes, »Reedske« Boug, er den fremspringende Stevn, hvis Oprindelse skriver sig fra de Pant- serskibe, som tillige ere paatænkte at skulle benyttes som Væderskibe. Man tilskrev denne Stevn det Fortrin, at den banede Skibet en let Vei gjennem Vandet ved at udhule dette franeden, hvorved Stevnen ikke kom til at løfte saa høi en Bølge som ellers, og man meente derfor, at den var til Fordeel for Farten, hvorfor Admiralitetet har adopteret den i nogle nye Transportskibe (Tegn. 2). Det maa erindres, at dette Fremspring under Vandet maa bevirke en større Fyldighed forneden af de forreste Spanter, og disses U Form bliver derfor en nødvendig Følge deraf. De senere Erfaringer have ikke udtalt sig gunstigt for denne Form. Vandets Tryk mod Overkanten af Fremspringet under Vandet tvinger Bougen nedefter — hvorom ogsaa »Stærkodders« Prøvetour i Sundet afgav Beviis — og Øienvidner have forsikkret mig, at det Samme fandt Sted i høi Grad med »Belle- rophon« paa dens Prøvetour; og baade dette Skib og »Pallas», som, saavidt vides, ere de eneste færdigbyggede Skibe af denne Form, ere senere blevne forsynede med lil- bygninger forude for at formindske Fremspringet. Naar man tillige henseer til det Tab i Dreieevne, som denne Form af Stevn maa foraarsage, synes der ikke at være nogen Anledning til at anvende den, uden hvor Nødvendigheden kræver det, og endog i Pantser- skibe er det vel endnu et uafgjort Spørgsmaal, om den bør benyttes — et Spørgsmaal, man maa haabe, at Erfaringen fra den nu afsluttede amerikanske Krig vil være istand til at besvare. Skibstegningen. Ved Skibsconstructionen maa i Almindelighed bemærkes: At man giver Middelspantet en forholdsvis større Fyldighed og øverste Vandlinie en mindre end hos os, ligeledes at Middelspantets Fyldighed bibeholdes paa et længere Stykke, hvorved Midterskibet bliver fyldigere og Enderne linere; Middelspantet lægges paa Skibets halve Længde mellem Perpendiculairerne, (hvis Plads senere skal blive angiven). Den agterste Deel af Skibet gjøres noget fyldigere end den forreste, saa at Deplacementets Tyngde- punkt falder agtenfor Midten. Forholdet mellem Hoveddimensionerne er meget variabelt; Længden i søgaaende Skibe med Skrue i Almindelighed 7—8 Gange Breden, i Seilskibe 5__g Gange. Dybden varierer endnu mere, men er i Reglen vistnok større i Forhold til Breden end hos os. Middelspantets Fyldighedscoefficient kan derved blive større, hvortil ogsaa en mindre Skarphed i Bunden bidrager, og skjøndt Skibene kunne have meget fine Vandlinier, ville de dog herved opnaae en betydelig Fyldighedscoefficient for Deplacementet. Den største Brede paa Middelspantet kommer i Reglen under øverste Vandlinie, og foroven runder det herfra indefter med stærkest Krumning øverst. Øverste Vandlinie er nærlig retliniet med en let Huulhed ved Stevnen, livor Smagshensyn forlanger