ForsideBøgerRapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

Forfatter: A. B. Münter

År: 1866

Forlag: C. Ferslew & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 80

UDK: 629.120

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 108 Forrige Næste
31 den, agter slutter den med en temmelig stærk Runding, som ender i en Hulning ved Stevnen. Denne Sidste er foraarsaget af Bestræbelsen for at opnaae saa jevn Sentetræk som muligt, paa hvilket man lægger særdeles Vind. Ligeledes bestræber man sig for at give en smuk Form verlicalt i den langskibs Retning ved Anvendelsen af et stort Antal Snitlinier. For at foretage Deplacementberegningen med Lethed, udføres Tegningerne paa lige Kjøl, naar Skibet ikke skal have formegen Styrlastighed. Høiden (Depth moulded) fra Kjølens Overkant til Dæksbjelkens Retlinie paa det laveste Sted — som gjerne falder agtenfor Middelspantet — deles i 10 ligestore Dele, Kjølens Overkant kaldes Vandlinie O eller »base line«, og den 7de franeden betragtes i Reglen som øversle Vandlinie. Agterste Perpendiculairs Plads regnes i Skrueskibe ved Skruestevnens Forkant, i Seilskibe lægges den gjennem Skæringspunktet af Stevnens Forkant og Vandlinie ö, og den forreste lægges gjennem Skæringspunktet af Forstevnens Spundingslinie og Vandlinien 5. Afstanden mellem Perpendiculairerne — af hvilke den forreste gives Nr. 0 — deles i høist 20 Dele (for Skibe af under 200‘ Længde kun i 10), hvilke benyttes som Constructionsspanter. Hvis Skibene tegnes med Styrlastighed, lægges Vandlinie 0 gjennem Kjølens Overkant paa Middelspantet, og Inddelingen foretages herfra paa sædvanlig Maade. Deplacement Beregningen udføres da ligesom hos os efter Chap- mann’s Formel med den Lettelse, at man ikke henseer til Forstevnens Fald, men betragter Deplacementet begrændset af Vandlinierne 0 og 8, og af de 2 Perpendiculairer. Tabel 1 udviser, hvorledes en saadan Beregning udføres, og man vil deraf see, at man samtidigt linder Deplacementets Størrelse indtil Vandlinierne 2, 4, 6 og 8, samt disse Deplace- menters Tyngdepunkters Beliggenhed, hvorved dog maa erindres, at d'er ved disse Sidstes Beliggenhed ikke er taget Hensyn til Styrlastigheden eller til Uàccuratessen ved Forstevnen. Hudberegningen bliver derpaa foretagen paa en meget simpel Maade ved at tage Omtrækket af Vandlinierne fra 0 til 8 og søge disses Middellængde. Ligeledes Middellængden af Spanterne til Vandlinie 8, hvortil føies Kjølens Høide. Medium af Pladetykkelsen bestemmes, og denne taget 11/2 Gang, multipliceret med Productet af de 2 ovennævnte Middellængder, giver Hudens Volumen i Cubikfod, som divideret med 35 giver Vægten i Tons. Denne antages at ligge mellem 1/70 og 1/100 af Deplacementet. Man søger dernæst Hudens Deplacement til Vandlinierne 2, 4 og 6, enten ved Jugement, idet man da gjør del til Vandl. 2 = det Halve af det til Vandl. 8, eller ogsaa paa anden Maade, og construerer da en Deplacement Scala, som vedføiede Exempel Tavle 3, Fig. 1, hvor den verticale Scala angiver Middeldybgaaendet, den horizontale det tilsvarende De- placement paa Huden. Curven er dannet ved at forme Trækket gjennem 0 Punktet, som her er Kjølens Underkant, og de 4 Punkter bestemte ved corresponderende Middeldyb- gaaender og Deplacementer, uddragne af Beregningen. Vil man da finde Deplacementet paa Ruden til et bestemt Dybgaaende over Livet, maales kun Længden af Horizontalen gjennem det tilsvarende Punkt paa den verticale Scala. Samtidigt nedlægges Curven til Bestemmelsen af Deplacementets Tyngdepunkts Beliggenhed i horizontal og vertical Retning. Denne, som paa Tavlen er fuldt optrukken, bestemmes ved at afsætte de i Beregningen fundne 4 Tgd. Pkts. horizontale Afstande fra Middellinien tilhøire eller venstre, eftersom de ere foran eller agtenfor Middelspantet, og deres Høider over Kjølens Underkant, hvorpaa et Træk formes gjennem disse 4 Punkter.