Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
den, agter slutter den med en temmelig stærk Runding, som ender i en Hulning ved
Stevnen. Denne Sidste er foraarsaget af Bestræbelsen for at opnaae saa jevn Sentetræk
som muligt, paa hvilket man lægger særdeles Vind. Ligeledes bestræber man sig for at
give en smuk Form verlicalt i den langskibs Retning ved Anvendelsen af et stort Antal
Snitlinier.
For at foretage Deplacementberegningen med Lethed, udføres Tegningerne paa
lige Kjøl, naar Skibet ikke skal have formegen Styrlastighed. Høiden (Depth moulded)
fra Kjølens Overkant til Dæksbjelkens Retlinie paa det laveste Sted — som gjerne falder
agtenfor Middelspantet — deles i 10 ligestore Dele, Kjølens Overkant kaldes Vandlinie O
eller »base line«, og den 7de franeden betragtes i Reglen som øversle Vandlinie.
Agterste Perpendiculairs Plads regnes i Skrueskibe ved Skruestevnens Forkant, i Seilskibe
lægges den gjennem Skæringspunktet af Stevnens Forkant og Vandlinie ö, og den forreste
lægges gjennem Skæringspunktet af Forstevnens Spundingslinie og Vandlinien 5. Afstanden
mellem Perpendiculairerne — af hvilke den forreste gives Nr. 0 — deles i høist 20 Dele
(for Skibe af under 200‘ Længde kun i 10), hvilke benyttes som Constructionsspanter.
Hvis Skibene tegnes med Styrlastighed, lægges Vandlinie 0 gjennem Kjølens
Overkant paa Middelspantet, og Inddelingen foretages herfra paa sædvanlig Maade.
Deplacement Beregningen udføres da ligesom hos os efter Chap-
mann’s Formel med den Lettelse, at man ikke henseer til Forstevnens Fald, men betragter
Deplacementet begrændset af Vandlinierne 0 og 8, og af de 2 Perpendiculairer. Tabel 1
udviser, hvorledes en saadan Beregning udføres, og man vil deraf see, at man samtidigt
linder Deplacementets Størrelse indtil Vandlinierne 2, 4, 6 og 8, samt disse Deplace-
menters Tyngdepunkters Beliggenhed, hvorved dog maa erindres, at d'er ved disse Sidstes
Beliggenhed ikke er taget Hensyn til Styrlastigheden eller til Uàccuratessen ved Forstevnen.
Hudberegningen bliver derpaa foretagen paa en meget simpel Maade ved
at tage Omtrækket af Vandlinierne fra 0 til 8 og søge disses Middellængde. Ligeledes
Middellængden af Spanterne til Vandlinie 8, hvortil føies Kjølens Høide. Medium af
Pladetykkelsen bestemmes, og denne taget 11/2 Gang, multipliceret med Productet af de
2 ovennævnte Middellængder, giver Hudens Volumen i Cubikfod, som divideret med 35
giver Vægten i Tons. Denne antages at ligge mellem 1/70 og 1/100 af Deplacementet.
Man søger dernæst Hudens Deplacement til Vandlinierne 2, 4 og 6, enten ved Jugement,
idet man da gjør del til Vandl. 2 = det Halve af det til Vandl. 8, eller ogsaa paa anden
Maade, og construerer da en Deplacement Scala, som vedføiede Exempel Tavle 3, Fig. 1,
hvor den verticale Scala angiver Middeldybgaaendet, den horizontale det tilsvarende De-
placement paa Huden. Curven er dannet ved at forme Trækket gjennem 0 Punktet, som
her er Kjølens Underkant, og de 4 Punkter bestemte ved corresponderende Middeldyb-
gaaender og Deplacementer, uddragne af Beregningen. Vil man da finde Deplacementet
paa Ruden til et bestemt Dybgaaende over Livet, maales kun Længden af Horizontalen
gjennem det tilsvarende Punkt paa den verticale Scala.
Samtidigt nedlægges Curven til Bestemmelsen af Deplacementets Tyngdepunkts
Beliggenhed i horizontal og vertical Retning. Denne, som paa Tavlen er fuldt optrukken,
bestemmes ved at afsætte de i Beregningen fundne 4 Tgd. Pkts. horizontale Afstande fra
Middellinien tilhøire eller venstre, eftersom de ere foran eller agtenfor Middelspantet, og
deres Høider over Kjølens Underkant, hvorpaa et Træk formes gjennem disse 4 Punkter.