Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

33 Perpendiculair. Paa hvert af disse Steder udregnedes Vægten af en Fod af Skibets Længde, hvorved Spanter og Bjelker toges med i Betragtning, og man søgte tillige Tyngdepunktets Jloide for hver af disse en Fods Længder af Skibet. Endvidere udregnedes separat Vægten at Stykkerne foran forreste og agtenfor agterste Perpendiculair, af de vandtætte Skodder, Axelgangen, kulkasserne, Maskin- og Kjedelstrøerne, og disses Tyngdepunkters Beliggenhed bestemtes tillige. Med Vægten af de fundne en Fods Længder (Tavle 4 Fig. 4) som Ordinater, ab, ai bi og Skibets Længde mellem Perpendiculairerne bb, som Abscisse construeredes en Curve a ai og Arealet ab bi ai udregnedes, samt Afstanden af dets Tyngdepunkt fra agterste Perpendiculair ab søgtes. Arealet, som skulde være lig med Skrogets Vægt mellem Perpendiculairerne minus Vægt af Kulkasser, etc., blev imidlertid noget mindre, da Stødplader og Naglehoveder, m. M. ikke vare tagne med i Betragtning, og den virkelige Vægt blev derfor funden af den tidligere Beregning ved Subtraction af disse mindre Dele, medens den ved Beregningen fundne Beliggenhed af Tgd. Punktets horizontale Plads bibeholdtes. Ved Hjelp af Chapmann’s Formel fandtes det samlede Tyngdepunkts Høide udaf disses Høider i Sectionerne. Ved derpaa at beregne de horizontale og verticale Momenter af denne Deel af Skroget, samt af Stykkerne udenfor Perpendiculairerne, m. M. fandtes Skrogets Tyngde- punkts Beliggenhed, 8 • 8 For derefter at linde Styrlastigheden anvendtes den af »Fr. Barnes of the Depart- ment of the Controller of the Navy« i «Transactions of the Institution of Naval Architects 1864« angivne Methode for at finde det langskibs Metacenter. (Tabel 2.) De anvendte Ordinater ere i dette Exempel svarende til en Vandlinie gjennem Middeldybgäaendet, naar fuldt ladet, og det fundne Styrlastigheds Moment i Fod Ton til at forandre Styrlastigheden l' = 6174 er derfor kun svarende til dette Dybgaaende Til Lettelse ved Beregningen af Styrlastigheden ved flere forskjellige Vægtforhold udreg- nedes ligeledes Langskibs Metacenters Høide for flere forskjellige Dybgaaender og en Curve construeredes (Tavle 3, Figur 2) efter samme Princip som Deplacement Curven, men hvor Ordinaterne ere Middeldybgaaender, Abscisserne langskibs Metacenter Høider. Paa Scalaen til Deplacementeis Tyngdepunkt kan man finde dette Punkts Belig- genhed for et vilkaarligt Dybgaaende, og man kjender altsaa den horizontale Afstand mellem Tegningens Tyngdepunkt og Systemets Gravitetscenter for ethvert Dybgaaende Denne Afstand multipliceret med Skibets Vægt giver det hele Styrlastighedsmoment, som divideret med det fundne Moment, som udfordres for at forandre Styrlastigheden i' giver Styrlastigheden. For de omhandlede Skibe stillede denne Beregning ved Alløbningen sig saaledes: Skibets Vægt ved Afløbningen . . Tillæg for større Dybg. i fersk Vand . . Deplacement.............................. Tilsvarende M. Dybg. paa Depl. Scala. . Tilsvarende langskibs Meta Center Høide over Skibets Gravitetscenter . . . . 1910 Tons. 38 Tons. 1948 Tons. 11’ 61/9". Styrlastighedsmoment til at forandre Styrlast 1‘ 710'.00. |Skibets Vægt . . . . 1910 Tons. Gravitets Centr, agtenfor Tegningens Tgd.P.. . 4‘.60. Agter Styrl. Moment 8786 Fod Ton. Længde af Vandlinie i svarende til 11’61/2" M.D. 829. — 1910 X 710/329 = 4125 Fod Ton. 5