Rapport Over Skibsbyggeriet I England 1865-66

34 Styrlaslighed 2' 1“. Dybgaaende agter 12' 7". Dybgaaende for 10' 6". Efter Afløbningen fandtes Dybgaaendet i Virkelighed at være : Dybgaaende agter 12' 7". Dybgaaende for 10' 6". Styrlastighed 2‘ 1“. og saavel Vægtberegningen som Centreringen havde saaledes vist sig correct. Den første af disse kunde være bleven foretagen paa mange andre Maader, og jeg skal ikke udtale noget Bestemt til Fordeel for denne specielle, da jeg antager, at enhver Constructeur benytter sin egen bedst; men derimod maa jeg ansee det som sær- deles heldigt, at Mr. Barnes’ Formel for Beliggenheden af det langskibs Metacenter har vist sig correct. Den Vanskelighed, man tidligere havde ved blot nogenlunde at kunne jugere sig til Skibets Styrlastighed i Forveien, er saaledes overkommen, og Formlen til- steder endvidere at tinde Forandringen i Styrlastighed ved Flytning af Vægte, hvilket tid- ligere maatte findes ved Forsøg. Det langskibs Metacenter har ikke tidligere været be- nyttet ved Orlogsværftet, og jeg troer, at den franske Marine hidtil har været den eneste, som bar havt Opmærksomheden henvendt paa dets Betydning, men etter Ovenstaaen e synes der nu at være Grund til at udføre Beregningen dermed for alle Skibe. Private Værfter anstille sjeldent andre Beregninger for Skibet end den for Depla- cementet, og den approximative for Tyngden, og lægge ikke videre Vægt paa det tverskibs Metacenters Beliggenhed; derimod søger man selvfølgelig altid at komme til Kundskab om Skibets Fart. Denne beregnes endnu ved de bekjendte Formler: ,3 C1J og s3 CJ hvor s er Skibets Fart, J den forventede indicerede = D2/s 6 = M‘ Hestekraft, » Deplacementet i Tons, og M Middelspantets Areal i Qvadratfod, C og Ci ere 2 Coefficienter, som man har fundet af de samme Formler fra tidligere Prøvetoure, og som ere afhængige af Skibets Form, hvorfor man kun kan bestemme dem og altsaa ogsaa Farten tilnærmelsesvis. 2. Arbeidstegninger. _ _ Middelspanttegningen (i Reglen i 1/2" Bestik), der lægges til Grund for Bygningsmaaden, er den første, som affattes, og Udførelsen skiller sig i intet Væsentligt fra den hos os anvendte. Kun maa det bemærkes, at Bjelkebugtscurven her construeres parabolsk eller cirkelformig, det Sidste blot ved Orlogsværfterne. Maaden, hvorpaa den parabolske Construction er udført, er vist paa Tavle 4 Fig. 2. Bugtens Høide a, b, deles i 4 ligestore Dele. Fra c Dækkets Midtpunkt trækkes Linier til Delingspunkterne, og hvor disse skjære Perpendiculairerne paa Fjerdedelene, haves Punkter af Parablen. Længden af Stykkerne ai bi, as b2 . . . bliver derved i Forhold som 16: 9: 4: 1, hvorved altsaa Loven for Parablen, »at Ordinaterne skulle for- holde sig som Qvadratet paa Abscisserne«, er iagttaget.